Mødedato: 27.08.2024, kl. 18:00
Mødested: Sundholmsvej 8

Orientering: Anbefalingsrapport MetroParken

Indstilling

Forpersonen for Amager Vest Lokaludvalg indstiller, at lokaludvalget tager anbefalingsrapport for MetroParken til orientering.

Problemstilling

Lokaludvalget besluttede på lokaludvalgsmødet den 27.02.2024, at bevillige 45.000 kr. til udarbejdelse af strategi, prioritering og professionelle illustrationer til med arbejdet i MetroParken udført af lokal arkitekt Greg Vendena, og at dette arbejde skulle præsenteres for lokaludvalget, når det er klar.

Rapporten med strategi, prioritering og anbefalinger for MetroParken er nu klar, og kan læses som udkast her.

Arbejdsgruppen MetroParken vil bruge rapporten i deres videre arbejde med etablering af projekterne under MetroParken. Arbejdsgruppen er først og fremmest i dialog med Grundejerforeningerne i Ørestad City om mulig finansiering ifm. med projektet foran Ørestad Gymnasium og Ørestad Skole. Arbejdsgruppen vil i løbet af efteråret 2024 mødes med relevante aktører; grundejerforeninger, kommune, By & Havn, foreninger og erhvervsliv med det formål at etablere en styregruppe, der kan drive projektet. 

Løsning

At lokaludvalget tager rapporten til orientering.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Bydelspuljen.

Videre proces

Rapporten korrekturlæses af sekretariatet og sendes ud via offentlige kommunikationskanaler efter dette lokaludvalgsmøde. 

Til top