Beslutning: Ungemagt Amager
Indstilling
Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller,
- at lokaludvalget bevilger 47.500 kr. fra bydelspuljen til projektet Ungemagt Amager - de unges stemme på baggrund af indstilling fra arbejdsgruppen for børn og unge.
Problemstilling
Arbejdsgruppen for børn og unge ser et behov for at oprette lokale ungeråd. Amager Vest skal være den bydel, hvor der bliver lyttet efter de unge, hvor de unges meninger bliver taget seriøst og brugt i arbejdet om at skabe en rummelig bydel til gavn for alle byens borgere. Et ungeråd i Amager Vest skal have til formål at få de unges meninger ud. Det skal være en ny måde at tænke et ungeråd på. Rådet heller ikke blive kaldt et ungeråd, men vil derimod gå under navnet ”Ungemagt Amager” (se bilag for uddybelse af organisering, antal medlemmer mm.).
Mads Dragholt - medlem af arbejdsgruppen for børn og unge - ansøger i den forbindelse lokaludvalget om 47.500 kroner, der skal gå til forplejning, arrangementer, kursus og reklame (Se bilag for uddybelse af budget).
Arbejdsgruppen for børn og unge har drøftet ansøgningen og indstiller et tilsagn.
Løsning
At lokaludvalget bevilger 47.500 kr. af bydelspuljen og sekretariatsbetjening i begrænset omfang til udførelse af projektet.
Økonomi
Indstillingen indebærer en belastning af bydelspuljen på 47.500 kroner
Videre proces
Mads Dragholt igangsætter projektet med sparring fra sekretariatet og arbejdsgruppen for børn og unge.
Beslutning
Lokaludvalget besluttede under afstemning at igangsætte projektet og bevilge 47.500 kr. til aktiviteter i 2019.
Følgende stemte for: Erhardt Franzen, Jill Petersen, Nete Skøtt, Uffe Meulengracht, Kresten Thomsen, Ib Wendrup, Berit Bro, Nick Vikander, Cecilie Kaysen, Anders Bo Nielsen, Dorthe Pedersen, Benjamin Lausten, Marianne Nissen, Neils Balling
Imod: Robert Nielsen
Undlod: Ingen