Mødedato: 27.06.2023, kl. 18:00
Mødested: Sundholmsvej 8

Orientering: Udtalelse omkring foranalysen af Overdækning af Øresundsmotorvejen

Se alle bilag

Indstilling

Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller,

1) at lokaludvalget tager orienteringen til efterretning.

Problemstilling

Teknik- og Miljøudvalget blev på udvalgsmødet d. 19. juni orienteret om og præsenteret Teknik- og Miljøforvaltningens foranalyse af Overdækning af Øresundsmotorvejen.

Lokaludvalgets arbejdsgruppe for Overdækning af Øresundsmotorvejen bestående af tovholder Mark Gray, Ib Ferdinandsen, Uffe Meulengracht, samt seks borgere fra bydelen ønskede i den anledning, at Teknik- og Miljøudvalgets politikere modtog en udtalelse fra Amager Vest Lokaludvalg omkring foranalysen. Blandt andet fordi Teknik- og Miljøforvaltningen i det videre arbejde, kommer til at udarbejde et budgetnotat omhandlende næste skridt i etableringen af en overdækning og fordi politikerne står overfor budgetforhandlingerne for 2024.

Denne udtalelse blev godkendt i forretningsudvalget og efterfølgende sendt til Teknik- og Miljøudvalgets politikere forud for udvalgsmødet d. 19. juni.

I udtalelsen blev der gjort opmærksom på følgende:

Tre prioriteter former lokaludvalgets holdning:

  1. reduktion af støj,
  2. reduktion af partikelforurening
  3. øget fremkommelighed på tværs af motorvejen samt udnyttelse af arealet som byrum.

Scenarie 3 imødekommer bedste disse prioriteter

Den nært forestående udvidelse af motorvejen vil uden tvivl betyde, at grænseværdierne for både støj-, luft- og partikelforurening vil blive overskredet, med konsekvenser for borgernes helbred til følge. Partikel- og luftforurening er ikke blevet behandlet tilstrækkeligt i foranalysen, og derfor skal der lægges særlig vægt på dette i det videre arbejde.

En overdækning bør føres hele vejen til Tårnby-tunnelen, selvom dette ikke er undersøgt i foranalysen. Det er vigtigt at Tårnby inddrages i en samlet løsning, og indgår som lige partner i det videre arbejde.

Frasalg af byggeretter kunne være en finansieringsmodel, men der kan også flyttes let bebyggelse ind på overdækningen, der ville frigive byggeretter ved siden af motorvejen. Dette ville være en radikal forandring for beboerne og kræve en tæt løbende dialog.

Overdækningen af Øresundsmotorvejen bør betragtes som et national anlæggende, hvor særligt staten påtager sig en rolle i tilblivelsen. Københavns Kommune bør derfor arbejde målrettet for at få staten, til at tage sin del af ansvaret på sig ift. bekæmpelse af støj-, luft og partikelforurening.

I tilblivelsen af byrum ovenpå motorvejen, bør de mange lokale interessenter inddrages. Det bør særligt overvejes hvilken rolle By og Havn skal spille i denne proces.

Løsning

At lokaludvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Orienteringen blev taget til efterretning.
Til top