Beslutning: ansøgninger til bydelspuljen juni 2023
Indstilling
Forpersonen for Amager Vest Lokaludvalg indstiller,
- at lokaludvalget drøfter og vedtager sit svar til ansøgerne, på baggrund af arbejdsgruppen for Bydelspuljen’s indstillinger, som fremgår nedenfor.
Problemstilling
A: Hvem er du?
Ansøgt beløb: 34.500 kr. Sagsnummer: 2023-0242569
En af de hyppigste sætninger som man hører børnene sige, er: ’Må jeg være med?’. Det at føle at man hører til i et fællesskab er nemlig afgørende for et barns trivsel og netop trivsel er i fokus i vores teaterforestillingen "Hvem er du?" Teaterstykket retter fokus på 3 "mærkelige dyr". Dyrene er ankommet til et nyt land og har brug for at blive integreret i deres nye liv (at integreres i et ny miljø og lære et nyt sprog i den nye skole). Forestilling på dansk og fortælles med lige dele skuespil, musik, dans og interaktive lege. [… (red.: fortsat i ansøgningsskema)]
Afholdelsesdato: 2023
Ansøger: Ukrainsk teater ToBe
Samlet budget: 39.500 kr.
Indstilling fra arbejdsgruppen:
Arbejdsgruppen indstiller et afslag, da det er uklart hvordan arrangementet er netværksskabende for målgruppen. Det fremgår heller ikke af ansøgningen, hvordan børne og borgerinddragelse skal foregå.
B: Byfest – Bryggens fødselsdag
Ansøgt beløb: 50.000 kr. Sagsnummer: 2023-0242666
Et arrangement for at samle Islands Brygge – Især nødvendigt pga. den lange Corona-pause. Arrangementet er en byfest, hvor der lægges meget vægt på at lokale foreninger og det lokale forretningsliv præsenteres under festlige rammer. Med et Lokalpolitisk tvist, idet Lokalråd og AVLU præsenterer især arbejdet med flere træer og biodiversitet. Arrangementet lægger op til deltagelse af grupper uden for Islands Brygge.
Afholdelsesdato: 2. september 2023
Ansøger: Islands Brygges Lokalråd, Islands Brygges Handelsstandsforening og Kulturhuset Islands Brygge
Samlet budget: 109.000 kr.
Indstilling fra arbejdsgruppen:
Arbejdsgruppen indstiller at lokaludvalget tager stilling til ansøgningen. Der var på arbejdsgruppemødet ikke vedhæftet budget, da dette ikke var journaliseret i eDoc. Se venligst vedhæftede budget.
C: SeniorShow
Ansøgt beløb: 32.475 kr. Sagsnummer: 2023-0229196
At skabe glæde og trivsel i hverdagen for ældre borgere i Amager Øst- Plejehjem og aktivitetscentre igennem musik og sang. Det kan være svært for mange ældre mennesker tage ud i by.en og deltage i kulturelle arrangementer/ koncerter. Denne persongruppe er ofte afhængige af, at deres pårørende kan tage dem med ud af huset og opleve kunst og kultur. [… (red.: fortsat i ansøgningen)]
Afholdelsesdato: Efteråret – senest 31. januar 2023
Ansøger: Senior Show
Samlet budget: 32.475 kr.
Indstilling fra arbejdsgruppen:
Arbejdsgruppen indstiller et afslag. Det er et godt arrangement for målgruppen, men det er en kommunal driftsopgave, som bydelspuljen ikke kan støtte.
D: Liv i Sundby
Ansøgt beløb: 57.000 kr. Sagsnummer: 2023-0248935
Kulturforeningen Liv i Sundby, som har hjemsted på Solvang Bibliotek, har til formål at tilbyde kulturelle arrangementer i bred forstand til alle aldersgrupper. Foreningens programmer indeholder bl.a. foredrag, møder med forfattere, musikarrangementer, ture og børneteaterforestillinger. Foreningen drives især af frivillige, og alle, som lægger hus til foreningens arrangementer, gør det gratis.
Afholdelsesdato: September 2023 og resten af året
Ansøger: Kulturforeningen Liv i Sundby
Samlet budget: 83.575 kr.
Indstilling fra arbejdsgruppen:
Arbejdsgruppen indstiller et tilsagn. Det er et godt arrangement der skaber stor værdi for målgruppen.
E: Lets Twist Again
Ansøgt beløb: 26.000 kr. Sagsnummer: 2023-0249032
Vi pynter op med guirlander, touperer håret, finder 60’er kjolen frem og inviterer en tur i 9dsmaskinen 9lbage 9l de glade 1960’ere. Det bliver en hyggelig eftermiddag, hvor minder, følelser og fællesskab vil blive vagt til live. Formålet med projektet er at fremme livskvaliteten hos ældre gennem sang og musik samt at styrke båndet mellem ældre, plejepersonale og pårørende.
Afholdelsesdato: 1.-30. september
Ansøger: Erindringsfabrikken
Samlet budget: 37.200 kr.
Indstilling fra arbejdsgruppen:
Arbejdsgruppen indstiller et afslag. Lokaludvalg anser det som en kommunal driftsopgave, selvom det umiddelbart er et godt projekt, der betyder meget for målgruppen.
F: Langbordsspisning
Ansøgt beløb: 10.000 kr. Sagsnummer: 2023-0257975
Der er to dele i projektet: en netværksskabende workshop, hvor lokale aktører udvikler og planlægger arrangementet - Langbords spisning udenfor på Sundholm - og afholdelse af selve arrangementet. Formålet er at skabe netværk mellem det kommunale, foreningslivet, NGO'er og borgere med særlig tilknytning til Sundholm og nærområdet.
Afholdelsesdato: 31 august 2023
Ansøger: Maskinhallen
Samlet budget: 22.500 kr.
Indstilling fra arbejdsgruppen:
Arbejdsgruppen indstiller et tilsagn. Det er et godt projekt, netværksskabende og socialt balanceret, for borgere og grupper der ikke normalt bliver involveret.
G: Udtryk dig gennem kunst
Ansøgt beløb: 20.000 kr. Sagsnummer: 2023-0258084
Formålet er at få børn, unge og voksne til at mødes om maleri og håndarbejde. Der skabes netværk mellem deltagerne, som samtidig øver sig i udtrykke sig selv, udvikle deres sprog og fortælle historier gennem kunst. Der bygges bro på tværs af kulturer, sprog og generationer, integrationen styrkes, og der trænes dansk.
Afholdelsesdato: Hver mandag fra 3. juli til 18. december 2023
Ansøger: Foreningen Livsudtryk
Samlet budget: 20.000 kr.
Indstilling fra arbejdsgruppen:
Arbejdsgruppen indstiller et afslag, da projektet ikke kommer borgere i Amager Vest til gavn. Lokaludvalget foreslår ansøger at ansøge Amager Øst bydelspuljen.
H: Omsorg til psykiske og ældre etniske brugere
Ansøgt beløb: 16.800 kr. Sagsnummer: 2023-0259958
Projektets hovedformål er at bryde isolationen og hjælpe de nye borgere med at genfinde egne ressourcer og evner. At stille netværk til rådighed og åbne kontakten med danskere, etniske, foreninger, arbejdspladser og institutioner. Vi vil gerne gøre en indsats for at støtte, hjælpe og rådgive de forskellige etniske grupper, f.eks. ældre, henblik på at forbedre deres liv og netværk og socialt. Der er også en del psykiske syge som har meget brug for opmærksomhed.
Afholdelsesdato: 15.07.2023 - 25.09.2023
Ansøger: Dansk Etniske Samvirke
Samlet budget: 23.030 kr.
Indstilling fra arbejdsgruppen:
Puljearbejdsgruppen har bedt ansøger sende en uddybende projektbeskrivelse, da det ikke umiddelbart fremgår hvad pengene konkret skal gå til. Uden en mere konkret projektbeskrivelse er det svært at se, om bydelspuljen kan støtte projektet eller ej. Lokaludvalget tager stilling på baggrund af fremsendt projektbeskrivelse.
I: Singlesok
Ansøgt beløb: 9.000 kr. Sagsnummer: 2023-0260183
De sidste mange år har Kulturpiloternes genbrugte juletræ sat fokus på forbrug og overflod; særligt i december måned. I år vil skralde kunsterne Ruth Lerche og Camilla Sandahl sammen med holdet af Kulturpiloter bygge et Singlesok juletræ. Det skal minde os om at passe på vores ting og at alt kan få et nyt liv og nye venner. Formålet: Er at samskabe et kunstværk og skabe fokus på genbrug.
Afholdelsesdato: 16. september kl. 11-16
Ansøger: Peder Lykke Centret
Samlet budget: 24.000 kr.
Indstilling fra arbejdsgruppen:
Arbejdsgruppen indstiller et tilsagn. Det er et godt projekt med god indvirkning på målgruppen.
J: Mere liv mellem husene i Ørestad Syd
Ansøgt beløb: 37.500 kr. Sagsnummer: 2023-0260193
Ørestad Bibliotek og Kulturhuset Islands Brygge vil med 5 kulturelle arrangementer bidrage til at opbygge fællesskab og liv i Ørestad Syd. Vi inviterer borgerne i bydelen til koncerter for alle aldre på udvalgte lokationer i bydelen, kunstneriske workshops, hvor kunstværkerne vil pryde byrummet efterfølgende og inspirerende foredrag om ugler hvor man kommer helt tæt på fuglene.
Afholdelsesdato: Fra 5 august til 19 november 2023
Ansøger: Ørestad Bibliotek og Kulturhuset Islands Brygge
Samlet budget: 96.500 kr.
Indstilling fra arbejdsgruppen:
Arbejdsgruppen indstiller et afslag, da projektet anses som en kommunal driftsopgave.
K: udgivelses-koncert
Ansøgt beløb: 44.000 kr. Sagsnummer: 2023-0260202
Udgivelses-koncertaften for CRRNT Collective d. 14.08.2023 i Maskinhallen. Vi ønsker at forbinde vores aktiviteter som pladeselskab med vores arbejde som koncertarrangør. Derfor vil vi gerne præsentere tre af vores kommende udgivelser på CRRNT, henholdsvis The Gatherers, Llaki trio og onbeat, live på Amager. Dermed sigter vi mod at fortsætte med at berige den lokale kulturscene og styrke kulturlivet i bydelen.
Afholdelsesdato: 14.08.2023
Ansøger: CRRNT Collective
Samlet budget: 56.000 kr.
Indstilling fra arbejdsgruppen:
Arbejdsgruppen indstiller et afslag, da projektet ikke er netværksskabende udenfor en relativt snæver målgruppe.
Løsning
At lokaludvalget drøfter og vedtager sit svar til ansøgerne på baggrund af arbejdsgruppernes indstillinger.
Økonomi
Lokaludvalgets bevillinger til de enkelte ansøgere uddeles som underskudsgaranti fra Bydelspuljen.
Lokaludvalget har 11 eksterne ansøgninger til behandling til et maksimalt beløb på 336.975 kr. af 2023 midlerne.
Beslutning
A: Ansøgningen Hvem er du? fik afslag med den begrundelse, da det er uklart, hvordan arrangementet er netværksskabende for målgruppen. Det fremgår heller ikke af ansøgningen, hvordan børne og borgerinddragelse skal foregå.
B: Ansøgningen Byfest – Bryggens fødselsdag blev trukket
C: Ansøgningen SeniorShow fik afslag, med den begrundelse, at projektet bør indgå som en del af den kommunale opgaveportefølje.
D: Ansøgningen Liv i Sundby fik bevilget 57.000 kr.
E: Ansøgningen Lets Twist Again fik afslag med den begrundelse, at projektet bør indgå som en del af den kommunale opgaveportefølje.
F: Ansøgningen Langbordsspisning fik tilsagn om 10.000 kr.
G: Ansøgningen Udtryk dig gennem kunst fik afslag med den begrundelse, at projektet ikke kommer borgere i Amager Vest til gavn. Lokaludvalget foreslår ansøger at ansøge Amager Øst bydelspuljen.
H: Ansøgningen Omsorg til psykiske og ældre etniske brugere fik under afstemning bevilget 16.800 kr. Lokaludvalget vil meget gerne støtte projektet og vejlede i den videre udvikling og gennemførelse af projektet.
Følgende stemte for: Christian Eggert, Jann Kuusisaari, Christine Bang Andersen, Helga Mark, Erik Vittrup, Jan Schumann, Uffe Meulengracht, Arne Bjørn Nielsen, Jan Oster, Ib Ferdinandsen, Kresten Thomsen,
Imod: Erhardt Franzen, Mark Gray, Annelee Valino, Morten Riel, Jesper Schou-Hansen, Henning Christiansen, Chris Hvid.
Undlader: Anne-Sofie Thomsen,
I: Ansøgningen Singlesok fik bevilget 9.000 kr.
J: Ansøgningen Mere liv mellem husene i Ørestad Syd fik afslag med den begrundelse, at projektet bør indgå som er en del af den kommunale opgaveportefølje.
K: Ansøgningen udgivelses-koncert fik afslag med den begrundelse, at projektet ikke er netværksskabende udenfor en relativt snæver målgruppe.