Mødedato: 26.11.2013, kl. 18:30
Mødested: Peder Lykke centret, Peder Lykkesvej 65
Udpegning af komité til Årets Skulderklap
Lokaludvalget skal udpege en komité til indstilling af kandidater til prisen 'Årets Skulderklap'.
Indstilling og beslutning
Formand for Amager Vest Lokaludvalg indstiller,
1) At lokaludvalget udpeger en komité til indstilling af kandidater til prisen 'Årets Skulderklap'.
1) At lokaludvalget udpeger en komité til indstilling af kandidater til prisen 'Årets Skulderklap'.
Problemstilling
På lokaludvalgsmødet den 15. juni 2010 blev det vedtaget at indstifte den årlige pris 'Skulderklappet'. Prisen tildeles en person, forening, organisation eller en offentlig eller privat virksomhed, der i særlig grad har bidraget til at skabe netværk imellem bydelens borgere og dermed også har været med til at gøre Amager Vest til et godt sted at bo for alle. Prisen skal øremærkes til at gå til prisvinderens fortsatte arbejde.
Sekretariatet har annonceret for prisen i de lokale medier samt på hjemmesiden, hvorfra det er muligt for borgerne at indstille kandidater til prisen. Sekretariatet har desuden uddelt flyers om årets Skulderklap på Amagerbro Torv d. 20.11. Fristen for indstilling af kandidater er den 25. november 2013.

Løsning
Lokaludvalget udpeger en komité blandt lokaludvalgets medlemmer. Komitéen skal, på baggrund af borgernes begrundelser for nomineringerne, udpege 3 kandidater til afstemning ved lokaludvalgsmødet den 17. december 2013.
Prisvinderen udpeges af lokaludvalget på lokaludvalgsmødet den 17. december 2013.
Prisvinderen udpeges af lokaludvalget på lokaludvalgsmødet den 17. december 2013.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser. Lokaludvalget besluttede d. 20. august 2013 at uddele prisen i 2013, og at bevilge 35.000 kr. til projektet. Heraf går 25.000 kr. til vinderen af Årets Skulderklap.
Beslutning
Erhardt Franzen, Berit Bro og Isak Korn meldte sig til dommerkomiteen, der på baggrund af borgernes nomineringer forud for lokaludvalgets møde den 17. december skal udpege tre kandidater til at modtage Skulderklappet 2013.