Beslutning: høring vedr. lokalplan Telemarksgade
Indstilling
Formanden for lokaludvalget indstiller, at lokaludvalget godkender svar på høring vedr. lokalplanforslag Telemarksgade 27 på baggrund af indstilling fra arbejdsgruppen for bolig, erhverv og miljø.
Problemstilling
Teknik- og Miljøforvaltningen har sendt lokalplanforslag Telemarksgade 27 i offentlig høring med frist 11. maj. Formålet med lokalplanforslaget er at bevare Sundholmskvarterets nabohave i Telemarksgade. Der er tale om en 447 m2 ubebygget grund, der ejes af Københavns Kommune. Haven er indrettet af lokale græsrødder som grøn oase for kvarterets beboere. Den grønne oase har fået navnet Nabohaven, og græsrødderne har dannet foreningen Nabohavens arbejdsbier.
Lokalplanen skal gøre det muligt at bevare Sundholmskvarterets nabohave i Telemarksgade 27.
Læs lokalplanen her https://dokument.plandata.dk/20_10982266_1647433640962.pdf
Arbejdsgruppens indstilling
Arbejdsgruppen for bolig, erhverv og miljø har behandlet sagen og indstiller at lokaludvalget sender sin fulde opbakning til lokalplanforslaget.
Borgerinddragelse
Lokaludvalget har siden 2017 arbejdet for at bevare nabohaven i samarbejde med havens frivillige.
Løsning
At lokaludvalget godkender svar på høring vedr. lokalplanforslag Telemarksgade 27 på baggrund af indstilling fra arbejdsgruppen for bolig, erhverv og miljø.