Beslutning: fremtidig anvendelse af lokaler under Langebro og borgerpanelsundersøgelse
Indstilling
Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller, at lokaludvalget tager sagen til efterretning og indstiller, at lokaludvalget laver en borgerpanelsundersøgelse vedr. fremtidig brug af lokalerne under Langebro.
Problemstilling
I maj 2017 modtog lokaludvalget en henvendelse fra en borger med ønske om en støtteerklæring til at etablere et museum under Lange Bro om Lange Bro. Museet skal udover udstilling om Langebro også indeholde en café. Se vedlagte bilag.
I juni 2017 svarede lokaludvalget følgende:
Amager Vest Lokaludvalg takker for henvendelsen vedr. Lange bro Museum, som lokaludvalget finder interessant sammen med de andre forslag til brug af disse lokaler, som måtte eksistere eller komme op. Derfor opfordrer lokaludvalget til, at du kontakter lokale interesser på Islands Brygge herunder Islands Brygge Lokalråd med det formål at fortsætte dialogen i fællesskab.
De andre interesser, som svaret henviser til, vedrører Islands Brygge Lokalråds projekt med at udvikle og støtte fællesskaber i lokalområdet på tværs af skel og alder, hvor man ønsker at etablere et brugerdrevet aktivitetshus under og ved Langebro sammen med Kulturhuset Islands Brygge og en frivillig arkitektgruppe. Se vedlagte bilag.
Borgerpanelsundersøgelse
Med det formål at afdække borgerne interesser, til lokalerne under Langebro indstilles det, at lokaludvalget udarbejder et spørgeskema til udsendelse i borgerpanelet med spørgsmål, der afdækker borgerne på Islands Brygges behov og ønsker til, hvad lokalerne skal kunne og hvilke faciliteter skal de rumme samt de lokale borgeres interesse i at drive stedet.
Det indstilles, at der nedsættes en arbejdsgruppe med mandat til at udarbejde spørgeskemaet sammen med sekretariatet.
Løsning
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces