Mødedato: 25.10.2022, kl. 18:30
Mødested: Sundholmsvej 8

Beslutning: Henvendelse til KFF vedr. borgerinddragelse ifm. Fælledby Skoles idrætshal

Se alle bilag

Indstilling

Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller, at lokaludvalget sender vedlagte brev til Kultur- og Fritidsforvaltningen vedr. fremtidig borgerinddragelse ifm. den kommende Fælledby Skoles idrætshal på baggrund af forslag fra arbejdsgruppen Børn & Kultur.

Problemstilling

Der har i forbindelse med planlæggelsen af den kommende Fælledby Skole og dennes tilhørende idrætshal ikke været arrangeret nogen former for åben borgerdialog om brugen af idrætshallen.

I et svar til sekretariatet lyder det fra Kultur- og Fritidsforvaltningen, at der indtil videre har været afholdt et følgegruppemøde i september 2021, hvor en repræsentant fra lokaludvalget har været med. Børne- og Ungdomsforvaltningen har senest afholdt et møde om hele Fælledby Skole med arbejdsgruppen Børn og Kultur 1. februar 2022. Der er ifølge forvaltningen planlagt et nyt følgegruppemøde med lokaludvalget, når der er mere "relevant materiale at drøfte".

Rammerne for idrætshallens indretning er fastlagte, og forvaltningen meddeler, at der ikke er mulighed for at få indflydelse herpå. Forvaltningen nævner desuden, at der fra deres side ikke er planlagt nogen former for åben borgerdialog om skolens idrætshal.

Arbejdsgruppen mener, at det i fremtiden vil være oplagt at benytte idrætshallen til kulturelle formål, og derfor opfordres forvaltningen i brevet til at arrangere et borgerdialogmøde omkring idrætshallen, og herunder hvordan den i øvrigt kan bruges til kulturelle formål. Brevet er en inviterende og opfordrende henvendelse til KFF om at sørge for åben borgerinddragelse ifm. skolens idrætshal i fremtiden, nu hvor det endnu ikke er sket.

Løsning

At lokaludvalget godkender at sende brevet til Kultur- og Fritidsforvaltningen.

Videre proces

Når brevet er godkendt, sendes det vegne af lokaludvalget til Kultur- og Fritidsforvaltningen, hvorefter arbejdsgruppen håber at kunne igangsætte at planlægge et borgermøde om idrætshallen i samarbejde med forvaltningen.

Beslutning

Indstillingen blev godkendt.
Til top