Mødedato: 25.10.2016, kl. 18:30
Mødested: Sundholmsvej 8

Høring vedr. trafikplan 16

Se alle bilag

Indstilling

Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller, at lokaludvalget godkender et svar på høring vedr. trafikplan 16. 

Problemstilling

På AVLU mødet d.20. september besluttede AVLU, at bemyndige arbejdsgruppen for fysisk planlægning til at beslutte en proces for høring vedr. trafikplan 16.

På baggrund af høringsmaterialet (se vedlagte bilag) besluttede arbejdsgruppen at tage udgangspunkt i de bemærkninger, som måtte komme på trafik-borgermødet om Islands Brygge Syd d.13.oktober samt høre plejecentre og institutioner i området, om deres interesser specielt ift. de lokale buslinier.

Udkastet til høringssvar udsendes mandag d.24.oktober på mail.

Løsning

At lokaludvalget godkender et svar på høring vedr. trafikplan 16. 

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Drøftes på mødet

Beslutning

Indstillingen blev godkendt med følgende tilføjelser:

En uddybning af konkret løsningsforslag: at bus 250S fortsætter ad Amager Boulevard indtil Ørestad Boulevard. Anvender stoppestedet udfor KL's bygning, således at dette område forsat betjenes. Bussen drejer til højre ad Njalsgade og der oprettes stoppested ved Svend Aukens Plads. Bussen forsætter ad Njalsgade og svinger til venstre ad Isafjordsgade og forsætter herfra sin nuværende rute, dog således at der forsættes til Rundholdtvej og bussen vendes ved indkørsel til haveforeningen Sønderbro eller der etableres egentlig endestation ved boldklubben Heklas baneanlæg. Alternativt etableres en rundkørsel ved Rundholdtvej. I modsatte retning foreslås et stoppested ved Politiskolen, som kunne betjent både metro og Islands Brygge Skole.

At såfremt 250S forkortes ved Hovedbanegården efter krav fra Regionen, bør Movia/Københavns Kommune sikrer kollektiv betjening af Islands Brygge Syd ved indsættelse af buslinje mellem Hovedbanegården og Rundholdtvej. Det er ligeledes et ønske at frekvensen sættes op, evt. til 10 min. drift i myldretiden.

En understregning af, at et væsentligt ønske hos lokale borgere er kollektiv bustrafik på tværs af bydelen, som kan binde bydelen bedre sammen. At forslaget om nedlæggelse/afkortelse af 4A går imod dette ønske. Mange borgere finder det vanskeligt at blive busbetjent til en metrostation. Flere borgere finder ligeledes, at det for Amager Vest bydel foreslåede Strategiske Busnet, bortset fra kørsel på Amagerbrogade, helt forsvinder (Linje 4A/250S), og at der ikke i tilstrækkeligt omfang er lagt op til, at det lokale busnet kan løfte den opgave, ej heller sikrer transport til metro nettet.

Et konkret ønske kunne være en shuttlebus, som forbandt bydelen med metro og det Strategiske Busnet, f.eks. en cirkellinje mellem Islands Brygge, Sundholmsvej, Sundbyvester og Ørestad.

At Amager Vest Lokaludvalg gerne vil mødes med Movia til en drøftelse af, hvordan det lokale busnet kan skabe en tilstrækkelig kollektiv busforbindelse i bydelen, og at vi ønsker snarlig sikkerhed om fremtiden for bus 250S eller en erstatning for denne frem til ny busplan endelig etableres.

Desuden blev det besluttet at udsende en pressemeddelelse vedr. høringssvaret.

Til top