Beslutning vedr. støtte til Skolehave på Islandsbrygge
Indstilling
Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller, at lokaludvalget drøfter, hvorvidt det ønsker at støtte Foreningen Skolehaven Islands Brygges etablering af en skolehave på Islands Brygge.
Problemstilling
På mødet d.16.8.16 besluttede lokaludvalget at tage kontakt til andre interessenter i lokalområdet og forhøre sig om deres holdning til projektet, inden lokaludvalget tager endelig stilling til om lokaludvalget ønsker at bakke op om projektet.
Nu har Foreningen Skolehaven Islands Brygge forhørt følgende interessenter, som alle bakker op om projektet:
Skolen på Islands Brygge
Islands Brygges Lokalråd
Den Integrerede Institution Krudtuglen og forældrebestyrelsen
Den Integrerede Institution Thorsanna
BK Hekla
Ballonparken
Behandlingsskolen Karlsvognen
De ølnydende mænd i hytten på græsplænen
Foreningen beretter endvidere, at Teknik og Miljøforvaltningen gerne vil støtte op om projektet og har givet foreningen adgang til græsplænen i 10 år.
Løsning
At lokaludvalget drøfter, hvorvidt det ønsker at støtte Foreningen Skolehaven Islands Brygges etablering af en skolehave på Islands Brygge.
Økonomi
Ingen økonomiske konsekvenser
Videre proces
Drøftes på mødet
Beslutning
Lokaludvalget besluttede at bakke op om projektet.