Mødedato: 25.10.2016, kl. 18:30
Mødested: Sundholmsvej 8

Beslutning vedr. forslag til Tryghedsløft 2017

Indstilling

Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller

1) at lokaludvalget drøfter og vedtager bruttolisten for Tryghedsløft 2017, til indsendelse til Sikker By

Problemstilling

Sikker By/TMF har afsat 3 mio kr. til 60 tryghedsløft – Tryghedsløft 2017. Der er således 50.000kr. per løft - ikke per bydel! Tryghedsløft 2017 er sat i verden for at mindske kriminalitetssituationer, man kan derfor ikke få midler til trafikprojekter.

Arbejdsgruppen for Social og Sundhed har den 5. oktober udarbejdet en bruttoliste med tryghedsønsker fra borgerne og fra lokaludvalget. Bruttolisten tager udgangspunkt i forslag fra borgerpanelet, facebook, pop-up events, et tryghedsmøde arrangeret af Sikker By i april 2016, samt fra LU medlemmer.

Bruttolisten:

1. Lys i Peder Lykkes tunnel (LU-ønske)

2. Lys ved den ubebyggede grund ved Nordre Digevej (borgerønske via Facebook)

3. Lys ved Sundholm 42 (Sikker By-møde)

4. Lys ved indgangspartier ved Sundholm (Sikker By-møde)

5. Lys omkring plankeværket ved Solvang Center (Sikker By-møde)

Sekretariatet arbejder på at få gennemgået listen med TMF Byens Anvendelse og Drift mhp. at drøfte realiserbarheden ift. Tryghedsløfts-rammerne.

Den 27. oktober skal bruttolisten, i prioriteret rækkefølge, sendes til Sikker By.

Løsning

At lokaludvalget drøfter og vedtager bruttolisten for Tryghedsløft 2017, til indsendelse til Sikker By.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

 

Beslutning

  Indstillingen blev godkendt.
Til top