Mødedato: 25.08.2020, kl. 17:30
Mødested: Glassalen 1. sal Kvarterhuset, Jemtelandsgade 3, 2300

Beslutning: kommunikation og borgermøde om lokalplan Vejlandskvarter

Indstilling

Formanden for Amager vest Lokaludvalg indstiller, at lokaludvalget

- bevilger 70.000 kr. til afholdelse af borgermøde og kommunikation

- tager kommunikationplanen til efterretning 

Problemstilling

Teknik og Miljøudvalget forventer at sende lokalplan, kommuneplantillæg og miljørapport i høring fra 27.08.2020 til 22.10.2020. I den anledning har TMF inviteret til samarbejde om afholdelse af borgermøde.

En arbejdsgruppe af lokaludvalgsmedlemmer bestående af André Vedgren, Erhardt Franzen, Uffe Meulengracht og Andreas Petersen, har i samarbejde med TMF udarbejdet et program for borgermødet, som afholdes onsdag d.23. september kl.19.00 - 21.00 i Bella Centeret, som har et stort nok lokale til at rumme potentielt 100 deltagere. Inden borgermødet planlægger arbejdsgruppen en times gåtur på arealet for lokalplanen fra kl.18-19.

Kommunikationsplan

Lokaludvalgets arbejdsgruppe planlægger udarbejdelse af informerede artikler vedr. 4 temaer: forurening, byliv, natur og trafik. Artiklerne har til formål at klæde borgerne på, forklare hvert tema i lokalplanen og diskutere temaerne med eksperter og videnspersoner. Artiklerne formidles på lokaludvalgets hjemmeside samt øvrige kommunikationskanaler.

Derudover planlægger arbejdsgruppen at skrive 4 debatindlæg om de 4 temaer, som i højere grad formidler lokaludvalgets bekymringer ift. byggeriet jf. lokaludvalgets beslutning om at være imod byggeriet på Amager Fælled truffet d.24.4.2018. 

Økonomi

Budgettet for hele borgerinddragelse og kommunikationen ser således ud:

Annoncer i lokalaviser  12.000 kr.
 Borgermøde med let forplejning, plenum debat, voxpop af borgerne  40.500 kr
 Ekspertbistand til oplysning af sagerne  10.000 kr.
 Rundvisning på areal leje af bærbar mic og højtaler,  2.500 kr.
  Markering af areal 5.000 kr.
Ialt                                                                                                        70.000 kr.

Løsning

 at lokaludvalget

- bevilger 70.000 kr. til afholdelse af borgermøde og kommunikation

- tager kommunikationplanen til efterretning 

Økonomi

Indstillingen indebærer, at bydelspuljen belastes med 70.000 kr.

Videre proces

Kommunikationsplan og borgermøde gennemføres.

Beslutning

Indstillingen blev godkendt med følgende bemærkninger til projektet:

At AVLU sætter fokus på:

- muligheden for en bilfri bydel.

- behovet for naturgenopretning

- de økonomiske konsekvenser ved at bygge på forurenet grund.

- at der er mange konsekvenser af lokalplanen, som er ubekendte og uafklarede og derfor er beslutningsgrundlaget for politikere og forudsætningerne for en demokratisk proces dårlige.

 

Til top