Mødedato: 25.08.2020, kl. 17:30
Mødested: Glassalen 1. sal Kvarterhuset, Jemtelandsgade 3, 2300

Foretræde og drøftelse: forslag til tilpasning af lokaludvalg 17.30-18.30

Se alle bilag

Indstilling

Formanden for Amager vest Lokaludvalg indstiller, at lokaludvalget drøfter Økonomiforvaltningens forslag til tilpasning af lokaludvalg

Problemstilling

Der har i flere år været arbejdet med at forbedre Københavns Kommunes dialog med københavnerne. En del af dette arbejde har været at se på lokaludvalgenes rolle som bindeled mellem Københavns Kommune og borgerne i dialogen, og hvordan den rolle kan udvikles.

På baggrund af Økonomiforvaltningens projekt Københavnerinddragelse samt en spørgeskemaundersøgelse om lokaludvalgenes arbejde samt interview med LU-sekretariaterne har Økonomiforvaltningen udarbejdet det vedhæftede idékatalog til tilpasning af lokaludvalg. 
Idékataloget er godkendt af gruppeformandskredsen og har 5 fokusområder: 

1) Formål med lokaludvalg

2) Lokaludvalgenes opgaver - herunder samarbejde med forvaltninger og arbejdet med egne projekter og opgaver. 

3) Repræsentativitet og valg

4) Geografisk inddeling

5) Administrativ organisering

På Amager Lokaludvalgs møde d. 25. august vil sekretariatschef Flemming Dubgaard Hansen, projektleder Anja Englev Olsen og projektmedarbejder Maria Petersen Ølholm kort præsentere idéer til tilpasning og derefter vil der være en drøftelse med lokaludvalget. Input og tilbagemeldinger fra alle lokaludvalg tages med i det videre arbejde.

Nogle forslag vil kunne implementeres efter vedtagelse i Borgerrepræsentationen, andet vil skulle godkendes i Social - og Indenrigsministeriet. 

Idékataloget er vedlagt som bilag til denne indstilling. Derudover er den rapport med data og erfaringer med lokaludvalgenes arbejde, og som er baggrunden for idékataloget også vedlagt. Bemærk, at de forslag til tilpasninger, der koster penge, ikke er nævnt i idékataloget, da der ikke er afsat penge til projektet. 

Det øvrige materiale fra gruppeformandsmødet: procesplan, fakta om bydelene, fem principper for borgerdialog osv. kan læses her

https://www.kk.dk/indhold/gruppeformandskredsen/18062020/edoc-agenda/4b981265-1160-42e6-bcd0-10a2fbb17d5e/7217838f-7e48-4592-9a44-ea73bf98fca3

Løsning

At lokaludvalget drøfter Økonomiforvaltningens forslag til tilpasning af lokaludvalg

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Input og tilbagemeldinger fra alle lokaludvalg tages med i det videre arbejde. Økonomiforvaltningen arbejder også på interview med LUs eksterne samarbejdspartnere.

Beslutning

BR-sekretariatet fortalte om tilpasning af lokaludvalg. 

Emnet sætter på dagsordenen til drøftelse på næste lokaludvalgsmøde.


Til top