Mødedato: 25.06.2019, kl. 18:30
Mødested: Sundholmsvej 8

Beslutning: Bydelspuljen - ansøgninger - juni 2019

 

Indstilling 

Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller, 

  1. at lokaludvalget drøfter og vedtager sit svar til ansøgerne på baggrund af arbejdsgruppernes indstillinger, som fremgår nedenfor. 

 

Problemstilling 

A: Miljøprojektet Spiren 
Ansøgt beløb: 100.000kr. Sagsnummer: 2019-0148720 

Projektet er et miljø- og formidlingsprojekt, der giver børn og voksne på Islands Brygge et levende og interaktivt mødested. Der etableres et grønt byrum med frodige plantebede. En grøn ambassade bliver med aktiviteter og workshops centrum for at fremme en bæredygtig bydel, også med tanke på verdensmålene. Beboerne engageres, indbyrdes relationer styrkes og nye fællesskaber kan opstå. 

Ansøger: Skolehaven Islands Brygge og Islands Brygges Lokalråd 
 
Samlet budget:.1.400.000kr – 1.700.000kr 

Indstilling fra arbejdsgruppen for Børn og Unge: 
Arbejdsgruppen indstiller et tilsagn til støtte af de udgiftsposter, der rummer borgerinddragende og netværksskabende aktiviteter, som  målrettede aktiviteter ifm. C40: 
Opstart af de første møder, Bålgrej, haveredskaber o.lign., plantekasser, jord og planter.    

Projektet er netværksskabende omkring begrønning af byen – et tema, der flugter med lokaludvalgets dagsorden if. Kommuneplan 19. 

Indstilling fra arbejdsgruppen for Fysisk planlægning og miljø
Arbejdsgruppen indstiller et tilsagn til støtte af de udgiftsposter, der rummer borgerinddragende og netværksskabende aktiviteter, som  målrettede aktiviteter ifm. C40: 
Opstart af de første møder, Bålgrej, haveredskaber o.lign., plantekasser, jord og planter.    

Projektet er netværksskabende omkring begrønning af byen – et tema, der flugter med lokaludvalgets dagsorden if. Kommuneplan 19. 

 

B: Venskab mellem etniske mødre.  
Ansøgt beløb: 22.250kr. Sagsnummer: 2019-0148729 

Projektet er åbent for alle og alle er velkomne. 

Projektet laver oplæg, madundervisning og dialogaftener for kvinder med anden etnisk baggrund end dansk og deres børn i bydelen Amager Vest. 

Ansøger: Solsikke Kvindeklubben 

Samlet budget: 23.250kr. 

Indstilling fra arbejdsgruppen for Børn og unge:  
Arbejdsgruppen indstiller et tilsagn, da projektet er dialog- og netværksskabende for en marginaliseret målgruppe i bydelen. En betingelse for tilsagnet er dog, at arrangementerne er åbne for alle kvinder uanset baggrund. 

Indstilling fra arbejdsgruppen for Social, omsorg, sundhed, integration og erhverv: 

Arbejdsgruppen indstiller et tilsagn, da projektet er netværksskabende og i øvrigt et godt integrationsprojekt. En betingelse er dog, at gruppen gør en aktiv indsats for at invitere kvinder fra alle etniciteter. 

 

C: Liv i Sundby – efterår 2019.  
Ansøgt beløb: 65.000kr. Sagsnummer: 2019-0148735
 

Kulturforeningen Liv i Sundby, som har hjemsted på Solvang Bibliotek, har til formål at tilbyde kulturelle arrangementer i bred forstand for alle aldersgrupper. Programmerne indeholder bl.a. foredrag, musikarrangementer, børneteaterforestillinger og ture. Foreningen drives især af frivillige og alle, der lægger hus til foreningens arrangementer, gør det gratis.     

Ansøger: Kulturforeningen Liv i Sundby 

Samlet budget: 97.820kr. 

Indstilling fra arbejdsgruppen for Kultur og fritid: 
Arbejdsgruppen indstiller et tilsagn. Projektet er i høj grad lokalt forankret, netværksskabende og profilerende for bydelen.  

 

D: Seksualitetsundervisning.  
Ansøgt beløb: 32.013,83kr. Sagsnummer: 2019-0148741 

 
 
Ansøger: 666 – SexForumTeater og Skolen på Islands Brygge 

Samlet budget: 118.055, 33kr. 

Indstilling fra arbejdsgruppen for Børn og unge 
Arbejdsgruppen indstiller et afslag med den begrundelse, at projektets formål er undervisning af børn på Islands Brygge Skole og derved er målgruppen og det netværksskabende element meget begrænset. 

Indstilling fra arbejdsgruppen for Social, omsorg, sundhed, integration og erhverv: 
Arbejdsgruppen indstiller til videre drøftelse i lokaludvalget, da gruppen finder, at det er et godt initiativ, men er i tvivl om hvorvidt den er netværksskabende i høj nok grad eller lokalt forankret.  

 

E: Golden Days 2019.  
Ansøgt beløb: 25.000kr. Sagsnummer: 2019-0148770 

Gennem en række forskelligartede arrangementer vil vi anskueliggøre hvordan det var at være borger i 1989. En brydningstid uden internet. 

Vi skuer tilbage til en tid hvor samtaler, fællesskab og nærvær var mere fremtrædende end i vor travle højteknologiske nutid og vi håber at arrangementerne giver anledning til dialog og perspektivering af vor egen tidsalder. 

Ansøger: Kultur S 

Samlet budget: 104.800kr. 

Indstilling fra arbejdsgruppen for Kultur og fritid: 
Arbejdsgruppen indstiller et tilsagn. Projektet lever op til bydelspuljens kriterier om lokal forankring og netværksskabelse.  

Arbejdsgruppen har sendt følgende spørgsmål til ansøger

  1. Billetpris?

  2. Er der påtænkt mulighed for en lavere billetpris for økonomisk ressourcesvage familier? 

SVAR fra ansøger:

Langt de fleste arrangementer er gratis. I de nedenstående arrangementer er prisen sat så lavt som muligt så økonomisk ressource svage familier også har råd til at komme med.

Kvarterhuset har nogen der ikke er gratis (’Mama Mia & Tekstiltryk’, ’Tekstil For Fuld Tryk’ og ’Muren’)de koster 40 kroner som er den faste pris på arrangementer i Kvarterhuset.

Arrangementerne hvor Bibliotekshuset samarbejder med Zittans Boghandel og Ingolfs Kaffebar koster 60 kroner.

Indstilling fra arbejdsgruppen for Børn og unge: 

Arbejdsgruppen indstiller et tilsagn, da projektet både er netværks- og dialogskabende på tværs af generationer om en brydningstid, der også satte tydelige spor på Amager. 

 

F: Jungletrommer og dans for børn.  
Ansøgt beløb: 6.000kr. Sagsnummer: 2019-0148775 

Undervisning i Jungletrommer og dans for børn, som smagsprøver for efterårets aktiviteter for børn og deres forældre. 

Ansøger: Foreningen Kulturbroen Folkloric 

Samlet budget:.7.000kr 

Indstilling fra arbejdsgruppen for Kultur og fritid:  
Arbejdsgruppen indstiller til videre drøftelser i lokaludvalget. 

Spørgsmål til ansøger: 

Er eventuel indtægt af CD-salg med i budgettet? 

SVAR fra ansøger:

Der er ingen, der køber CD mere, så der er ingen indtægt der.

Indstilling fra arbejdsgruppen for Børn og unge: 

Arbejdsgruppen indstiller et afslag, da intentionen med projektet i højere grad er den videre drift af en forening fremfor et nyskabende bidrag til netværks- og dialogskabelsen med relevans for bydelen. 

 

G: GoGreen Amager.  
Ansøgt beløb: 25.000kr. Sagsnummer: 2019-0148777 

 

Ansøger: GoGreen Danmark 

Samlet budget:.25.000kr 

Indstilling fra arbejdsgruppen for Fysisk planlægning og miljø:  
Arbejdsgruppen indstiller et afslag da lokaludvalget vurderer, at projektet ikke i høj nok grad vedrører Amager Vest, men i højere grad har relevans for hele byen. Endvidere finder arbejdsgruppen, at produktion af kort på papir er en noget umoderne og ikke miljøvenlig formidlingsform. 

 

H: Walk and Mind.  
Ansøgt beløb: 19.200kr. Sagsnummer: 2019-0148782 

 

Ansøger: Stressforeningen 

Samlet budget: 20.200kr 

Indstilling fra arbejdsgruppen for Social, omsorg, sundhed, integration og erhverv:  

Arbejdsgruppen indstiller til videre drøftelse til lokaludvalget, da gruppen gerne vil have svar på følgende: 

  1. Hvilken erfaring har instruktørerne? . 

  2. Er instruktørerne selve med i stressforeningen?  

  3. Har I overvejet delvis egenbetaling? 

SVAR fra ansøger:

1. Tina Jensen har arbejdet mange år som underviser og idrætsinstruktør og læser en Master i Landskab og Planlægning - Naturbaseret terapi og sundhedsfremme, Københavns Universitet, Science  - Hun skal skrive  Masterprojekt i efteråret 2019.

- Jann Kuusisaari er uddannet gartner med speciale i vild natur og spiselige planter, mange års erfaringer med guidede ture Bl.a. på Amager og i Finland.

2. Tina er alm. medlem af foreningen. Både Jann og Især Tina har lagt mange frivillige timer i at udvikle konceptet i samarbjde med bestyrelsen så det er tilpasset stressramtes behov og lægger løbende frivillig tid til at evaluere og tilpassse turene.

3. Ja det har vi overvejet. Og det er bestemt et mål vi arbejder med på sigt. Men da vi dels målretter disse ture en ny målgruppe, de unge pga de meget alarmerende tal som eks. Den nationale sundhedsprofil har fremlagt i 2018 og dels stadig er i en proces med opbygning og sprede kendskab til tilbuddet i bynaturen har vi vurderet at det ikke hensigtsmæssigt med egen betaling i denne omgang.  

Indstilling fra arbejdsgruppen for Fysisk planlægning og miljø: 

Arbejdsgruppen indstiller et afslag. Arbejdsgruppen har sympati for projektet, men vurderer, at omkostningerne til instruktørløn er uforholdsmæssigt høje ift. karakteren af de beskrevne aktiviteter. 

 

I: Gadefest  
Ansøgt beløb: 22.300kr. Sagsnummer: 2019-0148785 

 

Ansøger: Gadelauget 

Samlet budget:.25.300kr 

Indstilling fra arbejdsgruppen for Kultur og fritid:  
Arbejdsgruppen indstiller til videre drøftelse i lokaludvalget, pga. det forholdsvis høje ansøgte beløb til en målgruppe på 350 personer. Derudover finder gruppen, at arrangementet mangler element af nyskabelse.  

Indstilling fra arbejdsgruppen for Fysisk planlægning og miljø:

Arbejdsgruppen indstiller et tilsagn, da projektet skaber netværk og sammenhængskraft blandt kvarterets beboere gennem forskellige underholdende aktiviteter, der er åbne for alle. 


J: Amager Børneteaterfestival 2019.  
Ansøgt beløb: 65.000kr. Sagsnummer: 2019-0148792 

Amager Børneteaterfestival er en årligt tilbagevendende teaterfestival for børn i alderen 0-15 år. Festivalens formål er at bringe professionelt teater af høj kvalitet, workshops, danse- og teaterforløb m.m. tæt på børn over hele Amager. 

Ansøger: Kultur S 

Samlet budget:.305.500kr 

Indstilling fra arbejdsgruppen for Børn og unge: 

Arbejdsgruppen indstiller et tilsagn, da projektet gennem forestillinger og workshops skaber dialog og netværk på tværs børn i bydelen. 

Indstilling fra arbejdsgruppen for Kultur og fritid: 

Arbejdsgruppen indstiller til videre drøftelse i lokaludvalget, og har sendt følgende spørgsmål til ansøger:  

  1. Billetpris? 

  2. Har I påtænkt en ordning således at økonomisk ressourcesvage også har mulighed? 

SVAR fra ansøger:

Der er en fast billetpris på 40 kr. pr. deltager, og derudover har vi forestillinger i Prismen og ved Solvang Bibliotek/Dyvekeskolen, hvor vi ikke tager entré, fordi forestillingerne indgår i Feriecamp.


K: Sommer Nice Ninja.  
Ansøgt beløb: 15.000kr. Sagsnummer: 2019-0148796
 

 

Ansøger: Foreningen for Heltetræning 

Samlet budget:.62.000kr 

Indstilling fra arbejdsgruppen for Børn og unge: 

Arbejdsgruppen indstiller et afslag, da intentionen med projektet i højere grad er den videre drift af en forening fremfor et nyskabende bidrag til netværks- og dialogskabelsen med relevans for bydelen. 

  Indstilling fra arbejdsgruppen for Kultur og fritid: 

Arbejdsgruppen indstiller et afslag. Den lokale forankring mangler dertil. Derudover er markedsføringsstrategien tynd ift. at få børn og unge med fra vest.  

 

L: Urban boks.  
Ansøgt beløb: 10.000kr. Sagsnummer: 2019-0148801 

 

Ansøger: Øre’start - Interact 

Samlet budget:.11.500kr 

Indstilling fra arbejdsgruppen for Fysisk planlægning og miljø: 

Arbejdsgruppen indstiller et tilsagn, da projektet gennem de opstillede aktivitetskasser søger at skabe netværk og byliv i en del Amager Vest, hvor dette netop efterspørges af borgerne, der bor der. 

 

Løsning 

At lokaludvalget drøfter og vedtager sit svar til ansøgerne på baggrund af arbejdsgruppernes indstillinger. 

 

Økonomi

Lokaludvalgets bevillinger til de enkelte ansøgere uddeles som underskudsgaranti fra Bydelspuljen. 

 

Videre proces 

 

 

Beslutning

A: Ansøgning Miljøprojektet Spiren fik tilsagn om støtte på 100.000 kr., men kun til støtte af de udgiftsposter, der rummer borgerinddragende og netværksskabende aktiviteter, som opstart af de første møder, bålgrej, haveredskaber o.lign., plantekasser, jord og planter.

B: Ansøgningen Venskab mellem etniske mødre fik tilsagn om støtte på 22.250 kr. Tilsagnet om støtte er dog under forudsætning af, at ansøger gør en aktiv indsats for at invitere kvinder fra alle etniciteter.

C: Niels Balling og Kim J. Henriksen erklærer sig inhabile og forlader lokalet under behandlingen af dette punkt.

I stedet for Niels Balling deltager 1. suppleant Steen Höier.

Ansøgningen Liv i Sundby – efterår 2019 fik tilsagn om støtte på 65.000kr.

D: Ansøgningen Seksualitetsundervisning fik afslag på ansøgningen med den begrundelse, at projektets formål er undervisning af børn på Islands Brygge Skole og derved vurderes projektets målgruppe og det netværksskabende element at være meget begrænset.

E: Ansøgningen Golden Days 2019 fik tilsagn om støtte på 25.000kr.

F: Ansøgningen Jungletrommer og dans for børn fik afslag på ansøgningen med den begrundelse, at intentionen med projektet vurderes at være den videre drift af en forening fremfor et nyskabende bidrag til netværks- og dialogskabelsen med relevans for bydelen.

G: Ansøgningen GoGreen Amager fik afslag på ansøgning om støtte, da lokaludvalget vurderer, at projektet ikke i høj nok grad vedrører Amager Vest, men i højere grad har relevans for hele byen. Endvidere finder arbejdsgruppen, at produktion af kort på papir er en noget umoderne og ikke miljøvenlig formidlingsform.

H: Ansøgningen Walk and Mind fik under afstemning afslag om støtte med den begrundelse, at lokaludvalget vurderer omkostningerne til instruktørløn er uforholdsmæssigt høje ift. karakteren af de beskrevne aktiviteter.

Følgende stemte for: Kim J. Henriksen, Erhardt Franzen, Nete Skøtt, Uffe Meulengracht

Imod: Jill Petersen, Kresten Thomsen, Hanne Schmidt, Andreas Petersen, Marianne Nissen, Anders Bo Nielsen, Lasse Vogel, Peter Hess-Nielsen, Robert Nielsen, Christian Eggert, Niels Balling, André Just Vedgren.

Undlod: Steen Jurs.

I: Kim J. Henriksen erklærer sig inhabil og forlader lokalet under behandlingen af dette punkt.

Ansøgningen Gadefest fik under afstemning tilsagn om støtte på 11.150 kr. med den begrundelse, at projektet bør inkluderer salg af drikkevarer og mad i budgettet samt i højere grad opsøge støtte hos de beboerforeninger, der deltager i festen.

Følgende stemte for tilsagn på 11.150 kr.:
Erhardt Franzen, Nete Skøtt, Uffe Meulengracht, Jill Petersen, Kresten Thomsen, Hanne Schmidt, Andreas Petersen, Marianne Nissen, Anders Bo Nielsen, Lasse Vogel, Peter Hess-Nielsen, Robert Nielsen, Christian Eggert, Niels Balling, André Just Vedgren.

Imod: Steen Jurs

Undlod: ingen

J: Ansøgningen Amager Børneteaterfestival 2019 fik tilsagn om støtte på 65.000kr.

K: Ansøgningen Sommer Nice Ninja fik afslag på ansøgning om støtte med den begrundelse, at lokaludvalget vurderer at intentionen med projektet i højere grad er den videre drift af en forening fremfor et nyskabende bidrag til netværks- og dialogskabelsen med relevans for bydelen. Endvidere er det lokaludvalgets vurdering, at den lokale forankring mangler herunder markedsføring ift. at få børn fra Amager Vest med som deltagere.

L: Ansøgningen Urban boks fik tilsagn om støtte på 10.000 kr. Tilsagnet gives under forudsætning af, at grundejerforeningen har givet tilladelse til at bruge deres arealer til projektet. Desuden ønsker lokaludvalget at sende en opfordring til at sende billeder af projektets udvikling henover året.

Til top