Mødedato: 25.05.2021, kl. 18:30
Mødested: Glassalen i Kvarterhuset, Jemtelandsgade

Beslutning: indspil til budget 2022

Indstilling

Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller, at lokaludvalget udvælger og indsender forslag til budget 2022 til medlemssekretærerne på Rådhuset.

Problemstilling

Forhandlingerne om budget 2022 gennemføres i september, men de politiske partier går i gang med at drøfte indspil til budgetforhandlingerne allerede nu. Derfor anbefaler sekretariatet, at lokaludvalget udvælger og indsender sine forslag til budget 2022 nu. Sekretariatet anbefaler at lokaludvalget anbefaler budgetforslag som lokaludvalget har arbejdet aktivt for på flere fronter og som lokaludvalget har valgt at invitere politikere til at mødes om.

Arbejdsgrupperne har behandlet sagen og indstiller følgende projekter:

Arbejdsgruppen for fysisk planlægning og miljø

A. Stofindtagelsesrum på Sundholm 

B. Trafikanlæg på Englandsvej ifm. Sundby Idrætspark og Englandsparken  

C. Fornyet planlægning af de trafikale forhold i Ørestad – mobilitetsplan 2.0 

D. I-pads til lokaludvalgsmedlemmer  

E. Parkeringsrestriktioner på Brydes Allé 

F. Udarbejdelse af trafikplan Amager - konsekvenser af Vejlands Kvarteret 

G. Indførelse af standsnings- og parkeringsforbud på Vejlands Allé - mhp. trafiksikkerhed. 

H. Helhedsplan for Kigkurren samt drift af Hestedroscheareal 

H2. Tagfarmprojektet Asgers Have

Arbejdsgruppen for børn og unge

I. Et Kulturhus på Amager/i Amager Vest alla Pulsen på Nørrebro: er et innovativt og visionært netværkstilbud for borgere med udviklingshæmning, borgere med ASF, samt unge borgere med særlige behov: https://csbb.kk.dk/Pulsen 

J. Fysiske rammer til de unge i Ørestad alla Urban13 i Nordvest: https://www.urban13.dk/ - evt under metroen, i forbindelse med den kommende 11mands-bane i Ørestad Syd. Oplagt at spille idéen ind nu, da Vesterbro Ungdomsgård skal have en satellit i Ørestad, men mangler lokaler: https://www.kk.dk/node/14104/20012021/edoc-agenda/7e61fb09-80bc-4277-ac…;

K. Udendørs træningsanlæg/bevægelsesbane– også gerne ifm. ’ungdomshuset’/11mandsbanen/metro-arealet. 

Arbejdsgruppen for Social, omsorg, sundhed, integration og erhverv:
L. Etablering af Stofindtagelsesrum
Gruppen vil gerne nævne stofrummet så politikerne husker, at lokaludvalget stadig arbejder for en forbedring for alle på Sundholm. Gruppen vurderer dog, at stofrummet egner sig bedre til selve budgetforhandlingerne. 

M. Helhedsplan for Kigkurren.

Arbejdsgruppen for Kultur og fritid:

N. Stofindtagelsesrum på Sundholm

O. Trafikanlæg på Englandsvej ifm. Sundby Idrætspark og Englandsparken

P. Helhedsplan for Kigkurren samt drift af Hestedroscheareal

Q. Teknisk gennemgang af maskinhalsbygningen og estimat på omkostninger til opgradering af faciliteter

Løsning

At lokaludvalget udvælger og indsender forslag til budget 2022 til medlemssekretærerne på Rådhuset.

Beslutning

Det blev besluttet at følgende budgetforslag spilles ind i forhandlingerne om budget 22.:

Stofindtagelsesrum på Sundholm

Helhedsplan for Kigkurren og drift af hestedrocheareal

Parkeringsrestriktioner på Brydes Allé.

Et kulturhus på Amager

Tagfarm Asgers Have

Til top