Drøftelse: temaer til kommunalvalg mødet
Indstilling
Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller,
- at lokaludvalget drøfter, hvilke emner der skal til debat på kommunalvalgsmødet d.11. oktober 2021 og
- bemyndiger kommunalvalgsarbejdsgruppen til at træffe endelig beslutning vedr. dette i samarbejde med Amager Øst Lokaludvalg.
Problemstilling
Amager Øst og Vest Lokaludvalg planlægger et valgmøde for kommunalvalgets spidskandidater.
Mødet finder sted mandag d.11. oktober kl.19.30-22.00 og Journalist Kurt Strand har igen indvilget i at være moderator og ligesom sidste gang, vil en række temaer med lokal relevans blive udvalgt til debat.
Arbejdsgruppen, som fra vest består af André Vedgren, Robert Nielsen, Kresten Thomsen og Peter Hess-Nielsen, har sammen med øst besluttet, at der skal udvælges i alt 4 emner. Dvs. at hvert lokaludvalg vælger ét emne og to emner er fælles og vælges i enighed mellem de to lokaludvalg.
Arbejdsgruppen vil gerne drøfte og få ideer til mulige emner med lokaludvalget, men foreslår, at den endelige beslutning træffes i arbejdsgruppen og i samarbejde med øst.
Eksempler på mulige vest emner kunne være:
a. Fremtiden for Sundby Idrætspark
b. Stop for mere byggeri på Fælleden
Eksempler på mulige fælles emner kunne være:
c. Østlig Ringvej og fremtidens trafikale infrastruktur på Amager
d. Billige boliger og byens udvikling
e. Store skoler på små grunde
Løsning
- at lokaludvalget drøfter, hvilke emner der skal til debat på kommunalvalgsmødet d.11. oktober 2021 og
- bemyndiger kommunalvalgsarbejdsgruppen til at træffe endelig beslutning vedr. dette i samarbejde med Amager Øst Lokaludvalg.
Beslutning
Følgende emner blev drøftet og foreslået af lokaludvalget:
Byens udvikling. Hvordan sikres billige boliger og kan man bygge sig til dem?
Rammerne for det gode børneliv. Hvor store skal institutionerne være, hvad med bylivet og har vi nok kultur- og fritidsfaciliteter.
Skal der bygges mere på Fælleden?
Trafikale udfordringer på Amager. Hvordan undgår vi trængsel på vejene?
Mangel på idrætsfaciliteter på Amager.
Store skoler på små grunde.
Skal Vejlandskvarteret bygges?
Fremtiden for Sundby Idrætspark
Skal København blive med at vokse eller skal væksten deles med omegnskommunerne?
Hvordan kan Borgerrepræsentationen tage magten over byens udvikling tilbage fra By & Havn?