Mødedato: 25.04.2023, kl. 18:00
Mødested: Sundholmsvej 8

Beslutning: AVLU som medunderskriver på Brønshøj-Husums henvendelse til KFU

Se alle bilag

Indstilling

Forpersonen for Amager Vest Lokaludvalg indstiller, at lokaludvalget godkender, at AVLU ikke skal være medunderskriver på Brønshøj-Husums henvendelse til Kultur- og Fritidsudvalget.

Henvendelsen er en kritik af, at lokaludvalgene ikke er blevet hørt i udformningen af den overordnede Kultur- og Fritidspolitik for København.

Problemstilling

Kultur- og Fritidsudvalget godkendte på deres møde d. 24. februar teksten til en ny Kultur- og Fritidspolitik for København, som sætter den overordnede politiske retning for, hvordan kultur- og fritidsområdet skal udvikle sig de næste fire år.

Lokaludvalgene er ikke blevet inddraget i den proces, og derfor har Brønshøj-Husum nu udformet en henvendelse, der kritiserer den manglende inddragelse af lokaludvalgene, og de inviterer alle de øvrige lokaludvalg til at være medunderskrivere på henvendelsen (se bilag).

Kultur- og Fritidsudvalget drøftede interessent- og borgerinddragelsen i Kultur- og Fritidspolitikken på et møde den 17. januar. Her var der var et ønske om,

”at man i stedet for en generel høring af den overordnede politik prioriterer en høring af de relevante interessenter ved udarbejdelsen af de enkelte handleplaner, så man får input ind så tæt på de konkrete initiativer som muligt.”

Det betyder, at politikudkastet ikke har været i offentlig høring og heller ikke har været i høring hos lokaludvalgene, men at lokaludvalgene vil komme i høring ifm. de konkrete handlingsplaner for de enkelte bydele på et senere tidspunkt i processen.

Arbejdsgruppen Børn & Unge anbefaler, at Amager Vest Lokaludvalg takker nej til at være medunderskriver på Brønshøj-Husum Lokaludvalgs kritiske henvendelse til KFU, da arbejdsgruppen ikke finder det relevant at blive inddraget i den overordnede politik, der i øvrigt allerede er besluttet, men at det er tilstrækkeligt at blive inddraget i de konkrete handlingsplaner for bydelen, når processen kommer dertil på et senere tidspunkt.

Løsning

At lokaludvalget godkender ikke at være medunderskriver på Brønshøj-Husum Lokaludvalgs henvendelse til Kultur- og Fritidsudvalget.

Økonomi

Beslutningen har ingen økonomiske konsekvenser for bydelspuljen.

Videre proces

Når beslutningen er godkendt, vil sekretariatet kontakte sekretariatet i Brønshøj-Husum.

Beslutning

Indstillingen blev godkendt under afstemning.

Følgende stemte for, at lokaludvalget ikke skal være medunderskriver på henvendelsen til Kultur- og Fritidsudvalget:
Allan Graversen, Jann Kuusisaari, Jeanne Christoffersen, Christine Bang- Andersen, Anne-Sofie Thomsen, Lars Magnus Christensen, Henning Christiansen, Robert Nielsen, Christian Eggert, Kresten Thomsen.

Imod:
Ib Ferdinandsen, Erhardt Franzen, Hanne Schmidt, Mark Gray, Uffe Meulengracht,  Arne Bjørn Nielsen, 

Undlader:
Jan Schumann, Jan Oster, Peter Hjorth, Erik Vittrup, Chris Hvid, 

 

 

Til top