Mødedato: 25.03.2025, kl. 18:00
Mødested: Sundholmsvej 8

B. Beslutning: borgerhenvendelse vedr. støj fra skydebaner

Indstilling

Forpersonen for Amager Vest Lokaludvalg indstiller, at lokaludvalget godkender forslag til svar på borgerhenvendelse vedr. støj fra skydebaner på baggrund af indstilling fra arbejdsgruppen for fysisk plan og erhverv.

Problemstilling

En borger fra Grundejerforeningen Skovkvarteret II har rette henvendelse til lokaludvalget, fordi han føler sig generet af støjen fra skydebanerne. Borgeren har været i dialog med 30 ligesindede, som bakker op og sin grundejerforening om problemet.

Borgeren har også klaget til Københavns Kommune over problemet, som har svaret borgeren følgende:
At både Københavns Skydecenter og Københavns Flugtskytte Klub drives inden for rammerne af deres respektive miljøgodkendelser, så Teknik- og Miljøforvaltningen har ikke mulighed for at kræve yderligere støjreducerende foranstaltninger som forholdene er i dag.

Teknik- og Miljøforvaltningen har dog varslet over for Københavns Flugtskytte Klub, at der påtænkes en revurdering af støjvilkårene, da den gældende miljøgodkendelse giver en lempelse af støjvilkårene i forhold til kravene for nye skydebaner i Miljøstyrelsens vejledning for skydebaner.
Det kan dog ikke på nuværende tidspunkt garanteres, at støjvilkårene vil blive skærpet, da det vil bero på en konkret vurdering ud fra forvaltningsmæssige regler og principper.

Arbejdsgruppens indstilling

Arbejdsgruppen har behandlet sagen og indstiller følgende svar:

Amager Vest Lokaludvalg har desværre ikke mulighed for at gøre yderligere i sagen, så længe regler og retningslinjer overholdes. Lokaludvalget opfordrer derfor til at afvente den påtænkte revurdering af støjvilkår for skydebanerne og bede forvaltningen om lov til at se udkastet til revurderingen inden den vedtages.  

Løsning

At lokaludvalget godkender forslag til svar på borgerhenvendelse vedr. støj fra skydebaner på baggrund af indstilling fra arbejdsgruppen for fysisk plan og erhverv.

 

Beslutning

Indstillingen blev godkendt.
Til top