Mødedato: 25.02.2025, kl. 18:00
Mødested: Sundholmsvej 8

A. Beslutning: Høring vedr. Politik for Udsatte Byområder 2025-2035

Se alle bilag

Indstilling

Forpersonen for Amager Vest Lokaludvalg indstiller, at lokaludvalget orienterer sig i høringen vedr. Politik for Udsatte Byområder samt godkender høringssvar fra socialgruppen og kommer med evt. bemærkninger.

Problemstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen har i en høring bedt Amager Vest Lokaludvalg om at komme med bemærkninger til udkastet til Politik for Udsatte Byområder 2025-2035.

Lokaludvalgets socialgruppe arbejder på et forslag til høringssvaret, som præsenteres på lokaludvalgsmødet. Høringssvaret bedes godkendes af lokaludvalget med evt. tilføjelser.

Udkastet til Politik for Udsatte Byområder er en forlængelse af den nuværende politik og danner grundlag for, hvordan Københavns Kommune frem mod 2035 bl.a. vil arbejde for, at der i 2035 er færre udsatte byområder - og at ingen boligområder er i risiko for at komme på statens lister over Parallelsamfund. 

Hele udkastet er vedhæftet som bilag.

Løsning

At lokaludvalget orienterer sig i høringen vedr. Politik for Udsatte Byområder og kommer med evt. bemærkninger.

Økonomi

Beslutningen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Bemærkninger sammenskrives af sekretariatet og indsendes til forvaltningen.

Til top