Mødedato: 25.02.2025, kl. 18:00
Mødested: Sundholmsvej 8

B. Beslutning: svar på høring om forundersøgelse af markering mellem Bryggebroen og Axel Heides Gade

Se alle bilag

Indstilling

Forpersonen for Amager vest Lokaludvalg indstiller, at lokaludvalget godkender sit svar på høring vedr. forundersøgelsen af markering mellem Bryggebroen og Axel Heides Gade, på baggrund af indstilling fra arbejdsgruppen for trafik.

Problemstilling

På overførselssagen 2023-2024 besluttede forligspartierne at undersøge den trafikale markering mellem Bryggebroen og Axel Heides Gade i en såkaldt forundersøgelse, fordi landingen på Islands Brygge i lang tid har været udfordret af den kraftigt øgede cykeltrafik, i forhold til broens oprindelige dimensionering for mere end 20 år siden.

Forundersøgelsen har været under udarbejdelse hos en rådgiver, der har analyseret den trafikale situation og udarbejdet en række mulige løsningsforslag. Der er udarbejdet to løsningsforslag, der skal etablere tydeligere og bedre markeringen for alle trafikanter, og med et bredere helle, give bedre mulighed for krydsende fodgængere. Dette skal øge trygheden og sikkerheden på kort sigt.

Til en mere langsigtet løsning, har rådgiveren givet to bud på en mulig linjeføring for en parallel stibro til cyklister, således at fodgængere og cyklister helt adskilles, kapaciteten øges, og der skabes en bedre trafikafvikling for området.

Trafikarbejdsgruppen der består af Mark Gray som tovholder, Jan Oster, Chris Hvid Hansen, Arne Bjørn Nielsen, Uffe Meulengracht, Allan Graversen, Erhardt Franzen, Kresten Thomsen samt fem borgere, anerkender analysens resultater, der viser den problematiske mængde trafik og de farlige situationer det medbringer i myldretiden.

De tilslutter sig derfor løsningsforslaget om at etablere en tydeligere markering lige nu, men er enige i, at den langsigtede løsning er at udvide kapaciteten på broen, og overveje hvordan man bedre adskiller cyklister og fodgængere. 

Arbejdsgruppen har til formålet udarbejdet en spørgeskema-undersøgelse, der spørger borgerne ind til deres holdning til de forskellige løsning og om de ser en udvidelse af kapaciteten med en bro, som den langsigtede løsning. Undersøgelsen afsluttes med udgangen af måneden og vedlægges lokaludvalgets høringssvar. 

Arbejdsgruppen har også kontaktet Vesterbro Lokaludvalg, der ikke er blevet inddraget, da undersøgelsens indhold primært beskæftiger sig med forhold på Islands Brygge. Vesterbro Lokaludvalg ønsker sig fremadrettet, sammen med Amager Vest Lokaludvalg, mere inddraget i arbejdet med at etablere broforbindelser på tværs af havneløbet.

Løsning

At lokaludvalget godkender forslag til svar på høring vedr. forundersøgelsen af markering mellem Bryggebroen og nyt forslag om ændret og udvidet fredning på Amager Fælled i Københavns Kommune på baggrund af indstilling fra arbejdsgruppen for trafik.

Videre proces

Svaret sendes, sammen med Vesterbro Lokaludvalgs kommentarer og undersøgelsens resultater til forvaltningen. Forundersøgelsen kommer til politisk behandling i løbet af foråret.

Til top