Beslutning: pulje til mindre borgerrettede projekter
Indstilling
Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller, at lokaludvalget bevilger 30.000 kr. til en akut borgerinvolvering i 2020.
Problemstilling
Sekretariatet anbefaler, at lokaludvalget afsætter 30.000 kr. til mindre borgerrettede projekter, der måtte opstå akut. Fordelen ved den lille pulje til borgerrettede projekter generelt er, at lokaludvalgets medlemmer og sekretariatet kan agere hurtigt og smidigt ift. de muligheder for dialog med borgerne, der måtte opstå med kort frist.
Puljen skal bl.a. gå til udgifter til:
- lokaludvalgets tilstedeværelse ved events i bydelen
- ekstra merchandise, der efterspørges af lokaludvalget
- udgifter til event materialer til tilstedeværelse ved events i bydelen
- udgifter til kommunikation og dialog med borgerne generelt.
Sekretariatet bemyndiges til at varetage midlerne indenfor disse rammer.
Ved hver lokaludvalgsmøde vil lokaludvalget blive orienteret om forbrug af midler fra akut puljen.
Løsning
At lokaludvalget bevilger 30.000 kr. til interne, mindre, akutte borgerrettede projekter i 2020.
Økonomi
Indstillingen indebærer en belastning af bydelspuljen på 30.000 kr.
Videre proces
Sekretariatet kan herefter anvende midlerne til borgerinddragende aktiviteter.