Mødedato: 25.02.2014, kl. 18:30
Mødested: Peder Lykke Centret, Peder Lykkes Vej 65
Ansøgning: Ultra Løbet
DR salg søger om støtte til afholdelse af Ultra Løbet.
Indstilling og beslutning
Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller,
1) at lokaludvalget drøfter og vedtager sit svar til ansøgerne på baggrund af indstillingen fra arbejdsgruppen for kultur og fritid.

Problemstilling
Den 26. januar 2014 søgte Jacob Rold Christensen på vegne af DR salg om 55.000 kroner i støtte til Ultra Løbet. Ultra Løbet henvender sig til børnefamilier, og afholdes i Ørestad Universitetskvarter den 17. maj 2014. Der forventes 500 aktive og 2000 passive deltagere.
Ultra Løbet er et nyt motionsløbs- og oplevelsesløb, som tager afsæt i DRs børnekanal DR Ultra. Hensigten med løbet er at give børn i aldersgruppen 7–12 år en oplevelse, og samtidig danne rammen om en hyggelig dag for hele familien. Ultra Løbet er et samarbejde mellem DR salg, grundejerforeningen Ørestad Nord og Ørestad IF. Ansøgerne ønsker desuden at involvere lokale partnere til at varetage opgaver og poster i løbet, herunder Tårnby Musikskole, Amager Deamons, IT-Universitetet og DR Koncerthuset samt præmie- og gavesponsorater fra lokalt erhvervsliv.Der søges om støtte til scener og lyd, bidrag til de foreninger, som stiller frivillige til rådighed, og forplejning af frivillige.
Det ansøgte beløb indgår i et samlet budget på 261.500 kroner. Der er søgt om støtte fra Grundejerforeningen Ørestad Universitetskvarter, ligesom der forventes en indtægt på i alt 80.000 kroner fra deltagerbetaling og salg af forplejning. Der forventes et overskud på 53.500 kroner til DR salg.

Løsning
Arbejdsgruppen for kultur og fritid behandlede ansøgningen på sit møde den 5. februar 2014. Arbejdsgruppen har sympati for løbet, men indstiller et afslag, fordi projektet er overskudsskabende.
Økonomi
Arbejdsgruppens indstilling har ingen økonomiske konsekvenser.
Beslutning
Indstillingen blev godkendt uden at komme til afstemning. Udvalget vedtog således at afvise projektet med begrundelsen, at lokaludvalget ikke kan yde økonomisk støtte i form af tilskud til en enkeltstående, kommerciel erhvervsvirksomhed og overskudsskabende arrangement.