Mødedato: 25.02.2014, kl. 18:30
Mødested: Peder Lykke Centret, Peder Lykkes Vej 65

Medlemsforslag om Rammebevilling til annoncering ifb. borgermøde om lokalplanforslag "Nokken"

Rammebevilling på 5.000 kr. til annoncering om borgermøde for lokalplanforslag "Nokken".

Indstilling og beslutning

Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller:
1) at Lokaludvalget drøfter, og vedtager sit svar vedr. bevilling af midler til annoncering om borgermødet for lokalplanforslag "Nokken".

Problemstilling

I forbindelse med vedtagelse af Kommuneplan 2009 tiltrådte Borgerrepræsentationen et forslag om, at der i den kommende kommuneplan skulle tages stilling til spørgsmålet om overnatningsmuligheder i vinterhalvåret i kolonihaveområdet Nokken.

Økonomiforvaltningen, Kultur- og Fritidsforvaltningen ved Københavns Ejendomme, der administrerer området, Teknik- og Miljøforvaltingen og repræsentanter for Nokken har drøftet det videre forløbet, og er nået frem til, at det mest hensigtsmæssige vil være at sikre Nokkens fremtid ved tilvejebringelse af en lokalplan.

Lokalplanen udarbejdes med henblik på en lovliggørelse af Nokken og styring af fremtidige nybyggerier.

Borgermødet om lokalplanen holdes den 20. marts fra kl. 19-21 hos Teknik- og Miljøforvaltningen på Njalsgade 13, 2300 Københavns S i mødelokale "Kongens Nytorv".

André Just Vedgren forslår, at lokaludvalget aktivt informerer borgerne om borgermødet, og forslår samtidig, at lokaludvalget arrangerer en gåtur på Nokken forud for borgermødet.

André Just Vedgren indstiller derfor en rammebevilling på 5.000 kr. til annoncering.

Selve lokalplanforslaget forventes at blive behandlet på næste arbejdsgruppemøde for fysisk planlægning den 4. marts 2014. På baggrund af den behandling forventes arbejdsgruppen for fysisk plan at indstille et høringssvar til drøftelse og vedtagelse på lokaludvalgets møde den 18. marts 2014.

Løsning

André Just Vedgren indstiller en rammebevilling på 5.000 kr. til borgerinddragelse.

Økonomi

Indstillingen betyder, at beløbet anvises fra lokaludvalgets puljemidler, område 3707.
Beløb ekskl. moms: 5.000 kr.

Beslutning

Forslaget blev godkendt uden at komme til afstemning. Udvalget vedtog således at bevilge 5.000 kr. til projektet.
Til top