Mødedato: 24.11.2020, kl. 18:30
Mødested: Islands Brygge Kulturhus - Lysthuset

Beslutning: høring om forslag til tilpasning af lokaludvalg

Se alle bilag

Indstilling

Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller, at lokaludvalgets drøfter og beslutter svar på høringen tilpasning af lokaludvalg.

Problemstilling

Økonomiforvaltningen har sendt forslag til tilpasning af lokaludvalg i høring i lokaludvalgene med frist 30. november 2020

Forslaget og de indkomne høringssvar skal behandles af gruppeformandskredsen primo 2021.

Læsevejledning
Det materiale som lokaludvalget præsenteres for her (bilag 2 - 9) er en yderligere konkretisering af de forslag til tilpasning, som lokaludvalget blev præsenteret for på møderne d.25.8. og 22.9.

Bilag 2 er en overskuelig opsamling på forslag til tilpasninger af lokaludvalg, som så er uddybet, begrundet i bilag 3 - Baggrundsrapport om forslag til tilpasninger af lokaludvalg. 

Derudover er følgende bilag nyt materiale og vedlagt: 
bilag 4: Temaer og pointer fra dialogmøder med lokaludvalg og interview med samarbejdspartnere, som også rummer en sammenfatning af lokaludvalgets drøftelse af forslag til tilpasning på møderne d.25.august og 22. september. Mange af AVLUs pointer er altså allerede formidlet videre til forvaltningen. 

bilag 5: Forslag til nyt koncept samt tids- og procesplan for bydelsplaner
bilag 6: Notat vedr. puljemidlernes anvendelsesområde.
bilag 7: Forslag til ændringer i Regulativ for lokaludvalg.
bilag 8: Forslag til ændringer i Kommissorium for lokaludvalg.
bilag 9: Forslag til ændringer i Retningslinjer for valg til lokaludvalg.

Udvalgte forslag til tilpasninger
Nedenstående udpluk er de ændringer, som sekretariatet og formanden har vurderet som væsentlige.

Vedr. formål og bydelsplaner
3. At bydelsplanerne godkendes af lokaludvalgene selv og skal ikke forelægges til godkendelse i Økonomiudvalget eller Borgerrepræsentationen (bilag 2)

Vedr. lokaludvalgenes kompetenceområde
Lokaludvalgene må udover dialogskabende aktiviteter ikke på anden måde indgå i/facilitere/under-støtte/igangsætte eller bruge puljemidler på aktiviteter, der er i modstrid med beslutninger eller planer truffet i udvalgene og Borgerrepræsentationen. Det gælder f.eks. iværksættelse af projektforslag, planer for byudviklingen el.lign., som ikke kan realiseres, og som risikerer at skabe misvisende signaler og oplysninger til københavnerne om kommunens beslutninger vedr. udviklingen af byen. (bilag 3 s.7)

Vedr. forvaltningernes tidlige inddragelse og samarbejde
9. At forvaltningernes tidlige samarbejde med lokaludvalgsse-kretariater og lokaludvalg sker på tværs af alle forvaltninger, men fleksibelt, så det tilpasses de enkelte forvaltningers or-ganisering og arbejdsgange samt lokaludvalgenes behov. F.eks. i form af et årligt dialogmøde om behovsprognoser, kommende sager og mulige samarbejder af lokal relevans. Hvert 4. år afholdes et større eller flere møder med henblik på., at forvaltningerne kan medvirke til kvalificering af lokal-udvalgenes arbejde med bydelsplaner. (bilag 2)

10. At forvaltninger og lokaludvalgssekretariater etablerer en procedure for løbende tidlige dialog, forventningsafstemning og samarbejde om sager, der kan være væsentlige for bydelen. (bilag 2)

12. At forvaltningerne tilvejebringer en høringsfrist på min. 6 uger, hvis der har være en forudgående tidlig inddragelse af lokaludvalg, min. 8 uger i de tilfælde der ikke har været tidlig inddragelse, og 12 uger hvis sagen fordrer en mere omfat-tende, mangfoldig københavnerinddragelse.(bilag 2)

Vedr. initiativer, der har fokus på foreningsrepræsentation
19. At krav til dokumentation for opstilling og stemmeafgivelse til lokaludvalg forenkles for foreningslivet i bydelen. De for-eninger der ikke er kendt af lokaludvalgssekretariaterne ef-terprøves.

20. At opstillede kandidater præsenteres på lokaludvalgenes hjemmeside og via sociale medier samt på et åbent møde mellem kandidaterne, de stemmeberettigede foreninger og bydelens københavnere.

21. At valg til lokaludvalg afholdes ved digital afstemning for til-meldte foreninger med mulighed for stemmeafgivelse i 14 dage.

22. At der vælges et ubegrænset antal suppleanter til én fælles, suppleantliste ud af de opstillingsberettigede foreningsrepræsentanter, der ikke opnåede en medlemsplads. De opstil-lingsberettigede foreninger skal ved tilmelding til valget tilkendegive, om de ønsker en suppleantplads og tildeles en suppleantplads i den rækkefølge de har modtaget flest stemmer.

24. At både lokale foreninger og partiforeninger, der er repræsenteret ved et medlem eller suppleant i lokaludvalgene, kan vælge at udskifte deres repræsentant, hvis denne ikke længere repræsenterer foreningen eller partiet i lokaludvalgsarbejdet, herunder ved f.eks. stort fravær.

Vedr. initiativer, der skal fastholde medlemsdeltagelsen
28. At der i den løbende drift og betjening af lokaludvalgene planlægges arrangementer og tilbud, der understøtter et inkluderende og dynamisk fagligt fællesskab om lokaludvalgs-arbejdet for både medlemmer og suppleanter. Herunder tilbud om personlig udvikling i rollen som frivilligt lokalud-valgsmedlem.

Løsning

At lokaludvalgets drøfter og beslutter svar på høringen tilpasning af lokaludvalg.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Svaret sendes til Borgerrepræsentationens sekretariat. 
Der forventes at skulle ske en yderligere konkretisering af forslagene herunder udarbejdelse af administrationsgrundlag og vejledninger for lokaludvalgets arbejde indenfor den nye ramme.

Beslutning

Det blev besluttet at tilføje følgende pointer til det vedlagte opsamling på AVLUs drøftelse af tilpasning af lokaludvalg:

- Ift. høringsmaterialets forslag om at begrænse lokaludvalgenes kompetenceområde, når beslutninger eller planer truffet i udvalgene eller Borgerrepræsentationen, efterspørger lokaludvalget en klar definition af, hvilke beslutninger der er tale om. Dette skyldes, at Borgerepræsentationen kan have truffet beslutninger, der lægger mange år tilbage, men som er forældede pga. ny viden eller den generelle udvikling i byen eller fordi vores syn på, hvad der er bevaringsværdigt ændrer sig over tid. Som eksempelvis kan nævnes det man i dag betegner som forældede lokalplaner. Nogle lokalplaner blev besluttet i 70'erne og er stadig gældende den dag i dag, men ift. byudviklingen kan de være totalt forældede. Med den formulering, som er foreslået i Forslag til tilpasning af lokaludvalg, vil lokaludvalgene ikke have mulighed for at tænke nyt og arbejde visionært med områder, hvor der er sådanne forældede lokalplaner.

Et andet eksempel på behovet for en tydeligere definition af tidsperspektivet for beslutningerne er lokalplansprocessen, som begynder med en startredegørelse besluttet i fagudvalg, dernæst et udkast til lokalplan besluttet i fagudvalg, som sendes i offentlig høring til endelig beslutning i fagudvalg og dernæst i Borgerrepræsentationen. 

Derfor foreslår vi følgende definition af sådanne begrænsende beslutninger:

En beslutning er først begrænsende for lokaludvalgets arbejde, når den er truffet af borgerrepræsentationen og kun gældende indenfor den 4 års valgperiode. 

 

Derudover har lokaludvalget nogle bemærkninger til retningslinjer for valg til lokaludvalg:

- Det står ikke klart, om man må placere alle sine stemmer på én kandidat.
- Det står ikke klart, om det er foreningen eller 1. suppleanten, der har førsteret til ledige medlemspladser.




Til top