Mødedato: 24.10.2017, kl. 18:30
Mødested: Sundholmsvej 8

Beslutning: udlån af borgerpanel

Indstilling

Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller, at lokaludvalget:

- drøfter fordele og ulemper ved at låne borgerpanelet ud
- beslutter hvorvidt man vil låne ud eller ej og proceduren for hvordan?

Problemstilling

Lokaludvalget har fået en henvendelse fra teknik- og miljøforvaltningen om lån af borgerpanel til undersøgelse om parkering. Fristen for svar var kort, så forretningsudvalget traf beslutning om ikke at låne borgerpanelet til TMF, samt at tage en drøftelse af, hvorvidt og hvordan andre kan få adgang til at låne borgerpanelet.

Baggrunden for, at TMF gerne ville låne borgerpanelet ud er:
- at svarprocenten fra lokaludvalgenes borgerpaneler er 3 gange større end Københavns Kommunes borgerpanel.
- at kvantificerbare data giver det bedste beslutningsgrundlag for politikerne. 

Overvejelser ved udlån af borgerpanel:
- Hvem er dataejer? Dvs. kan vi få adgang til data?
- Kan vi få nogle spørgsmål med, eller have indflydelse på spørgeskemaet?
- Hvad sker der, hvis vores bydel ikke deltager?
- Vil det give ekstra opgaver til sekretariatet?

I eksemplet med TMF's parkeringsundersøgelse ville:
- AVLU få adgang til data
- ingen indflydelse på spørgeskema af hensyn til ensartethed på tværs af bydele og år.
- TMF bruger KK's eget borpanel til at dække Amager Vest
- Ingen ekstra opgaver til sekretariatet.

Løsning

- drøfter fordele og ulemper ved at låne borgerpanelet ud
- beslutter hvorvidt man vil låne ud eller ej og proceduren for hvordan?

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser

Videre proces

Aftales på mødet

Beslutning

Lokaludvalget besluttede, at udlån af borgerpanelet fremover skal besluttes i lokaludvalget, hvor der vil blive taget stilling fra sag til sag.

At lokaludvalget skal have indflydelse på de spørgeskemaer, der udsendes i borgerpanelet, og at afsenderen er Amager Vest Lokaludvalg.

Ved næste udsendelse til borgerpanelet vil lokaludvalget gøre medlemmerne opmærksomme på, at man også kan være medlem af Københavns Kommunes borgerpanel.

 

 

Til top