Ansøgninger til Bydelspuljen 24. oktober
Indstilling
Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller,
1) at lokaludvalget drøfter og vedtager sit svar til ansøgerne på baggrund af arbejdsgruppernes indstillinger, som fremgår nedenfor.
Arbejdsgrupperne indstiller:
A: at give støtte til Julemarked i Sundby Væksthus, jf. indstillingerne fra arbejdsgrupperne for Social, omsorg og sundhed samt Kultur og fritid
B: at give afslag til Juleoratoriet med barokensemblet Camerata Øresund, jf. indstillingen fra Kultur og fritid.
C: at give støtte til Jul på Bryggen 2017 jf. indstillingerne fra arbejdsgrupperne for Kultur og fritid Fysisk planlægning og miljø
D: at give støtte til Biograf i Bryggekælderen, jf. indstillingen fra arbejdsgruppen for Kultur og fritid
E: at træffe afgørelse vedrørende Sange fra Zenobia, jf. indstillingen fra arbejdsgruppen for Kultur og fritid og arbejdsgruppen for fysisk planlægning.
Problemstilling
A: Julemarked i Sundby Væksthus. Ansøgt beløb: 18.000kr. Sagsnummer: 2017-0315381
Arrangementet er et samarbejde mellem værksteder, dagcentre, bosteder, netværkstilbud og andre af kommunens tilbud for borgere med udviklingshæmning. Det er 37. gang julemarkedet afholdes: Omkring 1500 udviklingshæmmede og deres pårørende ventes at besøge arrangementet.
Afholdelsesperiode: 25. november 2017
Sted: Sundby Væksthus, Løvstikkevej 69
Samlet budget: 23.000kr
Indstilling fra arbejdsgruppen for Social, omsorg og sundhed:
Arbejdsgruppen indstiller, at det ansøgte beløb bevilges. Projektet er netværksskabende samt har lokal forankring. Arbejdsgruppen finder det positivt, at det er et samarbejde mellem forskellige tilbud. Dertil bidrager arrangementet til, at Amager bliver en bedre bydel at leve i, idet arrangementet viser omsorg for en af samfundets svage grupper.
Indstilling fra arbejdsgruppen for Kultur og fritid:
Arbejdsgruppen indstiller, at det ansøgte beløb bevilges. Det er et arrangement med lokal forankring, og åbent for alle. Det er tale om et arrangement for en af samfundets svage grupper.
B: Juleoratoriet med barokensemblet Camerata Øresund. Ansøgt beløb: 30.000kr. Sagsnummer: 2017-0319966
Det er ansøgers ønske at gøre julekoncerter i Hans Tausens Kirke til en tradition og dermed give publikum på Islands Brygge mulighed for at høre nogle af barokkens værker på et professionelt niveau.
Ansøger: Foreningen Camerata Øresund i samarbejde med Hans Tausens Kirke
Afholdelsesperiode: 10. december 2017
Sted: Hans Tausens Kirke, Halfdansgade 6
Samlet budget: 160.000kr
Indstilling fra arbejdsgruppen for Kultur og fritid:
Arbejdsgruppen indstiller, at ikke bevilge støtte til projektet. Projektet mangler inddragelse af lokale kræfter, og er derfor ikke netværksskabende i tilstrækkelig grad.
C: Jul på Bryggen 2017. Ansøgt beløb: 6.000kr. Sagsnummer: 2017-0320188
Det er ansøgers ønske at vise bydelens mange kulturelle tilbud og foreningsliv. Også butikker og cafeer deltager ved at arrangerer forskellige aktiviteter.
Ansøger: Islands Brygge Handelsstandsforening
Afholdelsesperiode: 2. december
Sted: I gaderne på Islands Brygge
Samlet budget: 33.500kr
Indstilling fra arbejdsgruppen for Fysisk planlægning og miljø:
Arbejdsgruppen indstiller, at det ansøgte beløb bevilges. Projektet er netværksskabende samt har lokal forankring.
Indstilling fra arbejdsgruppen for Kultur og fritid:
Arbejdsgruppen indstiller at det ansøgte beløb bevilges. Projektet er lokalt forankret med deltagelse af både unge og gamle borgere. Samarbejdet mellem de erhvervsdrivende netværksskabende.
D: Biograf i Bryggekælderen. Ansøgt beløb: 12.000kr. Sagsnummer: 2017-0320424
Ansøger ønsker støtte til at vise to film og efterfølgende oplæg og diskussion i et kælderlokale under Biblioteket Islands Brygge.
Ansøger: Islands Brygge Bibliotek og foreningen MMK Film Production
Afholdelsesperiode: 16. november og 7. december
Sted: Biblioteket Islands Brygge
Samlet budget: 14.000kr.
Indstilling fra gruppen for Kultur og fritid:
Arbejdsgruppen indstiller, at lokaludvalget drøfter, om der skal besluttes at give tilsagn om støtte eller ej.
Arbejdsgruppen har sendt følgende spørgsmål til ansøger:
-
Hvad indebærer ”fortrinsvis gratis”?
-
Uddybelse af MMK Film Produktions rolle mht til inddragelse af frivillige
-
Hvordan kan det være at der ikke budgetteres for udgift til film?
-
Hvordan forholder sig ansøger til forankring af projektet?
Der er kommet svar fra ansøger.
E: Sange fra Zenobia. Ansøgt beløb: 12.500kr. Sagsnummer: 2017-0320738
Formidling af en husbåds historie, stemning og sjæl gennem en udendørs koncert og podcast om skibet. Formål med projektet er at give mange mennesker mulighed for at skabe en personlig relation til konkrete skibe i havnen, samt at forene gammel havnekultur med ny, og endelig at opdyrke lysten til at udforske havnen.
Ansøger: Skibenes Stemmer
Afholdelsesperiode: uge 11 eller 12 i marts 2018
Sted: Udendørs på båden Zenobia ved Bryggebroen på Amagersiden
Samlet budget: 37.500kr
Indstilling fra Kultur:
Arbejdsgrupperne indstiller, at det ansøgte beløb bevilges. Projektet er lokalt forankret og vil give borgerne en mulighed for at opdage havnen. Arbejdsgruppen vil opfordre ansøger til at samarbejde med Islands Brygges Lokalhistoriske museum.
Indstilling fra Fysisk planlægning og miljø:
Arbejdsgruppen indstiller, at der gives afslag til projektet. Projektet er en koncert på en enkelt båd og for en lille, selektiv gruppe. Derfor er projektet ikke netværksskabende.
Løsning
At lokaludvalget drøfter og vedtager sit svar til ansøgerne på baggrund af arbejdsgruppernes indstillinger.
Økonomi
Lokaludvalgets bevillinger til de enkelte ansøgere uddeles som underskudsgaranti fra Bydelspuljen på maksimalt beløb på 66.000 kr.
Videre proces
Beslutning
B: Ansøgningen Juleoratoriet med barokensemblet Camerata Øresund fik under afstemning afslag på ansøgning om støtte med begrundelsen om at projektet mangler inddragelse af lokale kræfter, og derfor ikke er netværksskabende i tilstrækkelig grad.
Følgende stemte for afslag på ansøgning: Berit Bro, Jann Kuusisaari, Ulla Støvelbæk, Steen Nørgaard, Jesper Schou Hansen, Peter Howalt, Niels Balling, Steen Höier, Lasse Vogel, Kresten Thomsen, André Vedgren.
Imod afslag: Erhardt Franzen
Undlod at stemme: Isak Korn, Ib Wendrup, Arne Bjørn Nielsen, Peter Hess- Nielsen
C: Ansøgningen Jul på Bryggen 2017 fik tilsagn om støtte på 6.000 kr.
D: Ansøgningen Biograf i Bryggekælderen fik tilsagn om støtte på 12.000 kr.
E: Ansøgningen Sange fra Zenobia fik under afstemning tilsagn om støtte på 12.500 kr.
Følgende stemte for: Berit Bro, Jann Kuusisaari, Ulla Støvelbæk, Steen Nørgaard, Jesper Schou Hansen, Peter Howalt, Niels Balling, Steen Höier, Lasse Vogel, André Vedgren, Isak Korn, Ib Wendrup, Arne Bjørn Nielsen, Peter Hess-Nielsen.
Imod: ingen
Undlod at stemme: Erhardt Franzen, Kresten Thomsen