Mødedato: 24.10.2017, kl. 18:30
Mødested: Sundholmsvej 8

Beslutning: Indstilling til Forskønnelsesprisen - Nabohaven i Telmarksgade

Se alle bilag

Indstilling

Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller, at lokaludvalget beslutter, at Nabohaven i Telemarksgade vinder Forskønnelsesprisen 2017.

Problemstilling

Efter fristen d. 8. oktober 2017 er der indkommet en indstilling til Forskønnelsesprisen 2017. Amagerbrogade Helhedsplan har indstillet Sundholmskvarterets Nabohave i Telemarksgade.

Nabohaven indstilles til at vinde Forskønnelsesprisen, fordi det er en kendt grøn og farverig oase i byen, som er rammerne for naboer og borgeres samvær og sociale aktiviteter. Haven er trods en omplacering en smuk og planterig oplevelse med blomster, træer, spiselige planter, havemøbler og grill. Med forskellige aktiviteter i de smukke naturomgivelser bindes folk sammen på kryds og tværs af ejendomme, alder og kultur og skaber en større sammenhængskraft på Amager. 

Løsning

at lokaludvalget beslutter, at Nabohaven vinder Forskønnelsesprisen 2017.

Økonomi

Omkostningerne til prisen på 10.000 kr. er allerede afsat.  

Videre proces

 

Beslutning

Indstillingen blev godkendt.

Det blev besluttet at invitere Amager Bladet med til uddeling af prisen.

Til top