Beslutning: Bydelspuljen - ansøgninger august 2021
Indstilling
Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller,
- at lokaludvalget drøfter og vedtager sit svar til ansøgerne på baggrund af arbejdsgruppernes indstillinger, som fremgår nedenfor.
Problemstilling
A: Skrot og Tuti og Den magiske skraldespand
Ansøgt beløb: 38.000kr. Sagsnummer: 2021-0166439
Vi søger støtte, sådan at vi kan tilbyde 10 X børneinstitutioner på Amager vest, et gratis miljø- og musik-, sang-, teater- og bevægelses-dannelses-show, ude i den enkelte børnehave.
Afholdelsesdato: 1/9 – 30/11
Ansøger: Foreningen Den magiske skraldespand
Samlet budget: 62.500kr
Indstilling fra arbejdsgruppen for Kultur og fritid:
Arbejdsgruppen indstiller et afslag, selvom det fælles indtryk fra arbejdsgruppen er, at det er en god forestilling.
Erfaringen fra arbejdsgruppen er, at institutionerne allerede pædagogisk har fokus på skraldeproblematikken. Dertil mangler projektet både lokal forankring og netværksskabelse. Foreningen har hjemme på Frederiksberg og der er ikke samarbejde i Amager Vest udover selve kontakten til institutionerne. Derudover undrer det arbejdsgruppen, at et miljøpædagogisk projekt vil bruge flyers og klistermærker.
Indstilling fra arbejdsgruppen for Børn og unge:
Arbejdsgruppen indstiller et afslag. Projektet er ren optræden/performance og lægger ikke op til interaktion eller netværk.
Indstilling fra arbejdsgruppen for Fysisk planlægning og miljø:
Arbejdsgruppen indstiller et afslag, da projektet ikke vurderes at være netværksskabende på tværs af bydelens borgere, men henvender sig til grupper som i forvejen kender hinanden i institutionen.
B: FABRIKKEN program og publikumsaktiviteter 2021
Ansøgt beløb: 35.000kr. Sagsnummer: 2021-0166444
FABRIKKEN Afd. AC bringer kunsten ind i Amager Centret og ud til lokalbefolkningen. Konceptet er en midlertidig platform, der præsenterer visninger af kunstværker, events og aktiviteter i centret, som giver centrets besøgende – store som små – mulighed for at få en uventet kunstoplevelse på indkøbsturen.
Afholdelsesdato: 1/9 – 31/12
Ansøger: Fonden FABRIKKEN for Kunst og Design
Samlet budget: 287.000kr
Indstilling fra arbejdsgruppen for Kultur og fritid:
Arbejdsgruppen indstiller et tilsagn. Det er positivt at ansøger prøver noget nyt. Kunst som er tilgængelig for alle, er desuden i tråd med lokaludvalgets arbejde for mere kunst i det offentlige.
Arbejdsgruppen vil gerne bede om en kort evaluering af projektet 2020.
Bemærkning fra sekretariatet: En kort evaluering af projektet er vedlagt som ekstra bilag til den samlede sag.
Indstilling fra arbejdsgruppen for Børn og unge:
Arbejdsgruppen indstiller et tilsagn. Workshops tilbyder netværksskabende aktiviteter på tværs af bydelen og det er sympatisk, at Fabrikken tilbyder kunst til amagercentrets besøgende.
C: Litteraturoplevelser på Amager – efterår og vinter 2021
Ansøgt beløb: 13.850kr. Sagsnummer: 2021-0166447
Amar:litt, er en frivillig litteraturforening. Vi tilbyder borgerne på Amager brede og smalle litteraturoplevelser, og kultiverer interesse og nysgerrighed for litteraturen til mange forskellige borgere. Sidst men ikke mindst gør vi borgerne til stolte medskabere af et kreativt og lokalt-forankret Amager.
Afholdelsesdato: 28/8 – 2/12
Ansøger: Amar:Litt
Samlet budget: 61.300kr
Indstilling fra arbejdsgruppen for Kultur og fritid:
Arbejdsgruppen indstiller et tilsagn, da aktiviteten bygger på frivillige kræfter, foreningen er lokalt forankret og samarbejder bredt i bydelen. Det er dertil positivt med aktiviteter, der udbreder litteratur til bydelen.
Arbejdsgruppen har sendt følgende spørgsmål til ansøger:
- Hvordan samarbejder i økonomisk med foreningen Liv i Sundby angående arrangementet d. 12. oktober med Jesper Wung-Sung (det samme spørgsmål er sendt til foreningen Liv i Sundby)
SVAR:
Vi har ikke noget økonomisk samarbejde med ”Liv i Sundby” men vi har begge foreninger samme målgruppe Amarlitt og ”Liv i Sundby ”
VI samarbejde om litterære arrangementer. Hvis vi i Amarlitt har et litterært arrangement der passer til ”Liv i Sundby” tager de det med i deres program og omvendt hvis ”Liv i Sundby” har et litterært arrangement tager vi det med i Amarlitts program. Begrundelsen er at nå ud til så mange borgere på Amager som muligt, med alle de gode arrangementer.
- Hvordan samarbejder I med hhv. Liv i Sundby, Frivilligcenteret, Forlaget Gladiator og Kulturhuset Islands Brygge?
SVAR: Samarbejdet med ”Liv i Sundby” der er en repræsentant fra Amarlitt der forsøger at deltage i møder i ”liv i sundby” Gladiator har Christian Snæland arbejdet og kender flere fra forlaget og har fået et samarbejde op om de to arrangementer Natur:litt og Litteraturværkstedet/ som frivilligcentret har lånt os maskinhallen. Islandsbrygge kulturhus har vi ikke samarbejdet før det er nyt. Vi har udviklet på temaet ”Natur i litteraturen” og lavet et Bibliotek i kulturhuset hvor kulturhuset også bidrager til arrangementet da det er et samarbejde de har skaffet en moderator til at interview de to oplægsholdere - Hvad er jeres entrépolitik?
SVAR: Der er ikke en politik men der hvor det giver mening tager vi entre som er i alt 6.600 kr. er måske sat lidt lavt? Vi var usikre på diverse restriktioner/deltager antal så det kan sagtens ende med at blive et større beløb hvis flere må deltage – Så trække vi det jo fra evt tilskud.
D: Mitt skoleliv i farver II
Ansøgt beløb: 22.850kr. Sagsnummer: 2021-0166450
Ørestad Skole ønsker udsmykning af de resterende 2 vægge i en trappeopgang, hvis 4 vægge til meget stor glæde for skolen og elever og takket være lokaludvalget er blevet farverigt udsmykket af klasser og BØRN MALER STORT. Den udvidede udsmykning vil skabe sammenhæng i hele opgangen og give flere elever en usædvanlig kunstoplevelse og styrke deres demokratiske ejerskab.
Afholdelsesdato: 6/9 – 10/9
Ansøger: Ørestad Skole
Samlet budget: 22.850kr
Indstilling fra arbejdsgruppen for Kultur og fritid:
Arbejdsgruppen indstiller et afslag, selv om arbejdsgruppen er positivt indstillet. Begrundelsen til afslaget er, at ansøger fik bevilget midler til udsmykning tidligere i år og at lokaludvalgets midler er begrænsede på nuværende tidspunkt.
Indstilling fra arbejdsgruppen for Børn og unge:
Arbejdsgruppen indstiller et tilsagn. Arbejdsgruppen ønsker at følge projektet til dørs, nu hvor lokaludvalget har bevilget penge til første etape. Arbejdsgruppen opfordrer kunstnere og lærere til at blande eleverne, så der er mere interaktion på tværs af klasser og aldersgrupper. Gruppen ønsker sidst, at få lokaludvalgets logo på udsmykningen og vil gerne inviteres til fernisering på skolen.
E: Madboks Amager
Ansøgt beløb: 9.900kr. Sagsnummer: 2021-0166460
Madboks Nørrebro - is a 100% volunteer based project at Sundholm where volunteers collect food surplus and provide food for people in need on a weekly basis (every Monday). Goal is to get more plastic boxes and pay for the transportation of food. Due to corona we have low budget to keep up with our operations and support is needed to get back on our feet.
Afholdelsesdato: Bemærkning fra sekretariatet: Ansøger har ved udarbejdelse af indstillingen ikke oplyst start/slut-dato.
Ansøger: Saimonas Skurichinas
Samlet budget: 1.285.900kr
Indstilling fra arbejdsgruppen Social, omsorg, sundhed, integration og erhverv:
Arbejdsgruppen er positivt indstillet, da det er bedre at dele mad ud end at smide det ud. Gruppen har sendt følgende spørgsmål til ansøger:
- Hvad er forbindelse mellem Foodsharing Amager og Madboks Amager?
- Præcisering af start/slutdato. Bemærk at fakturaer skal have dato, der ligger efter behandlingsdato dvs. efter den 24. august.
- Er Madboks Amager en forening?
- Er projektet non-profit?
- Vurderer I, at transportformen er bæredygtig?
- Har I en plan for finansiering af transport fremover?
Bemærkning fra sekretariatet: Sekretariatet har ved udarbejdelse af indstillingen ikke modtaget svar.
Indstilling fra arbejdsgruppen Fysisk planlægning og miljø:
Arbejdsgruppen indstiller et tilsagn, da gruppen finder at projektet er et godt bidrag til at skabe liv og fællesskab blandt borgerne samt profilere en vigtig del af Amager Vest – Sundholm.
.
F: (Into and) Out of this World
Ansøgt beløb: 20.000kr. Sagsnummer: 2021-0166464
(Into and) Out of this World er en gratis, offentlig og stedspecifik gruppeudstilling, der vil skabe samtale om vores splittelse mellem den digitale og den fysiske virkelighed. Den består af videoværker og et skulpturspor, og vises i en rute fra Amager til Nørrebro.
Afholdelsesdato: 17/9 – 4/10
Ansøger: Klara Li Scheutz
Samlet budget: 175.600kr
Indstilling fra arbejdsgruppen for Kultur og fritid:
Arbejdsgruppen indstiller et afslag, da den lokale forankring mangler. Projektet er heller ikke i høj nok grad netværksdannende i bydelen.
Løsning
At lokaludvalget drøfter og vedtager sit svar til ansøgerne på baggrund af arbejdsgruppernes indstillinger.
Økonomi
Lokaludvalgets bevillinger til de enkelte ansøgere uddeles som underskudsgaranti fra Bydelspuljen.
Lokaludvalget har 6 eksterne ansøgninger til behandling til et maksimalt beløb på 139.600 kr. af 2021 midlerne.
Beslutning
A: Ansøgningen Skrot og Tuti og Den magiske skraldespand fik afslag med den begrundelse, at institutionerne allerede har pædagogisk fokus på skraldeproblematikken. Dertil mangler projektet både lokal forankring og netværksskabelse. Foreningen har hjemme på Frederiksberg og der er ikke samarbejde i Amager Vest udover selve kontakten til institutionerne. Derudover undrer det arbejdsgruppen, at et miljøpædagogisk projekt vil bruge flyers og klistermærker.
B: Ansøgningen FABRIKKEN program og publikumsaktiviteter 2021 fik bevilget 35.000 kr.
C: Ansøgningen Litteraturoplevelser på Amager – efterår og vinter 2021
fik under afstemningen bevilget 13.850kr.
Følgende stemte for: Nick Vikander, Lone Munk, Jill Petersen, Mark Gray, Christian Eggert, Hanne Schmidt, Anders Bo Nielsen, Arne Bjørn Nielsen, Peter Hess-Nielsen, Uffe Meulengracht, Steen Höier, André Vedgren.
Imod: Erhardt Franzen, Ib Wendrup, Robert Nielsen,.
Undlod: Lasse Vogel, Marianne Nissen.
D: Ansøgningen Mitt skoleliv i farver II fik under afstemning afslag med den begrundelse, at bydelspuljen allerede har finansieret en del af projektet, og da midlerne er begrænsede ønsker lokaludvalget at prioritere andre projekter. Ansøger opfordres til at søge igen næste år.
Følgende stemte for: Anders Bo Nielsen, Peter Hess-Nielsen, André Vedgren, Marianne Nissen.
Imod: Erhardt Franzen, Christian Eggert, Uffe Meulengracht, Lasse Vogel, Robert Nielsen, Steen Höier.
Undlod: Nick Vikander, Lone Munk, Jill Petersen, Mark Gray, Hanne Schmidt, Arne Bjørn Nielsen, Ib Wendrup.
E: Ansøgningen Madboks Amager fik bevilget 9.900 kr.
F: Ansøgningen (Into and) Out of this World fik afslag med den begrundelse, at da den lokale forankring mangler. Projektet er heller ikke i høj nok grad netværksdannende i bydelen.