Mødedato: 24.05.2022, kl. 18:30
Mødested: Sundholmsvej 8

Beslutning: høring evaluering af ressource- og affaldsplanen

Se alle bilag

Indstilling

Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller, at lokaludvalget drøfter og vedtager svar på høring vedr. evaluering af Ressource- og Affaldsplanen. 

Problemstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen har sendt evaluering af Ressource- og Affaldsplanen i høring med frist 5. juni.

Ressource- og Affaldsplan 2024 - Cirkulær København blev vedtaget i 2018 med tre målsætninger:

  • A. 70 % af husholdningsaffaldet og det lette erhvervsaffald indsamles til genanvendelse 
  • B. 59.000 tons CO2-reduktion 
  • C. 3-dobling af genbrug 

Teknik- og miljøforvaltningen har gennemført en midtvejsevaluering og forventningen er, at genanvendelsen af husholdningsaffald i 2024 vil være ca. 63 %. Den primære årsag til dette er, at det planlagte anlæg til eftersortering af restaffald ved ARC ikke når at levere det forventede bidrag til målopfyldelsen.  

Teknik- og Miljøforvaltningen har udarbejdet forslag til supplerende indsatser for øget genanvendelse og øget genbrug, som samlet set forventes at bidrage til at nå målsætningen om 70 % i 2024 uden et eftersorteringsanlæg - se vedlagte.

Miljøpunkt Amager giver input til høringssvaret ved foretræde på dette lokaludvalgsmøde. 

Løsning

At lokaludvalget drøfter og vedtager svar på høring vedr. evaluering af Ressource- og Affaldsplanen. 

Beslutning

Det blev besluttet, at de to oplæg til høringssvar sammenskrives og det endelige svar godkendes af forretningsudvalget.

 

Til top