Mødedato: 24.05.2022, kl. 18:30
Mødested: Sundholmsvej 8

Beslutning: Bydelspuljen - ansøgninger maj 2022

Indstilling

Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller,

  1. at lokaludvalget drøfter og vedtager sit svar til ansøgerne på baggrund af arbejdsgruppernes indstillinger, som fremgår nedenfor.

 

Problemstilling

A:  Frivillig Fredag 2022
Ansøgt beløb: 17.500kr. Sagsnummer: 2022-0146268
Frivillig Fredag hylder de fantastiske frivillige, der hver eneste dag gør en forskel på Amager. Det gør vi ved et frivilligmarked på Amagerbro Torv. Vi viser kreativiteten, mangfoldigheden og engagementet i den frivillige verden og inviterer andre ind i den.
Afholdelsesdato:  30/9
Ansøger: Frivilligcenter Amager
Samlet budget: 37.000kr

Indstilling fra arbejdsgruppen for Børn, unge, kultur, fritid og idræt
Arbejdsgruppen indstiller et tilsagn, da aktiviteterne er netværksskabende og indbyder til samarbejde og fællesskab mellem de deltagende. Det er arbejdsgruppens indtryk, at der er mange tilfredse deltagere, hver gang arrangementet afholdes.

Indstilling fra arbejdsgruppen for Ældre, sundhed, social og integration:
Arbejdsgruppen indstiller et tilsagn, da aktiviteten er lokalt forankret og kan skabe ny fællesskaber på tværs. Dertil kan arrangementet tiltrække nye frivillige/aktive.

 

B: Gadeteater for plejehjemsbeboere og skolebørn
Ansøgt beløb: 7.000kr. Sagsnummer: 2022-0146278
I Corona nedlukningsperioden, har vort samarbejde med børneinstitutioner i nærmiljøet ikke været muligt. En fælles oplevelse i form af Gadeteater med gruppen Brændende kærlighed, og deres forestillingen Birdy, vil være en festlig opstart på et nyt samarbejde. Lederen på Ørestad skole Kasper Appel, ønsker at konsolidere vores samarbejde for det næste skoleår.
Afholdelsesdato: 7/6
Ansøger: Frivilligforeningens Ørs Venner
Samlet budget: 7.700kr

Indstilling fra arbejdsgruppen for Børn, unge, kultur, fritid og idræt:
Arbejdsgruppen indstiller et tilsagn, da arrangementet er netværksskabende på tværs af generationer. Det involverer både børn og ældre, og de to grupper er gode for hinanden. Arbejdsgruppen ønsker dog at få uddybet:

  1. Ansøger vil invitere til arrangementet via e-mail, men til hvem udover Ørestad Plejecenter?
  2. Har ansøger overvejet at bruge AULA til invitation?

Svar fra ansøger:
Vi vil invitere to årgange af elever fra Ørestad skole, og sende invitation/plakat via mail til Indskolingsleder Kasper Appel, som derefter kontakter de relevante lærer.
Jeg er ikke bekendt med at vi har adgang til AULA, eller hvordan det fungere. Om Kasper Appel anvender AULA i sin kontakt til de relevante lærer, er jeg ikke bekendt med.
Vi har været i dialog med Ørestad skole Kasper Appel omkring dette projekt, inden jeg sendte ansøgningen. Ørestad Plejecenter bliver inviteret via plakat, infoskærm og ugekalender.

Indstilling fra arbejdsgruppen for Ældre, sundhed, social og integration:
Arbejdsgruppen indstiller et tilsagn, da projektet kan skabe nye kontakter på tværs af generationer. Gruppen finder det positivt, at man får meget aktivitet for en begrænset udgift.

 

 

C: Da to landsbyer blev til Sundby
Ansøgt beløb: 5.200 kr. Sagsnummer: 2022-0146284
Bidrage en historisk indsigt i et byområde som de mange nye tilflyttere ikke ved ret meget om. Forsøge at skabe et nabo-netværk blandt beboerne i byggeforeningshusene. Bidrage til kendskab til lokaludvalget og til gadelauget.
Afholdelsesdato: 11/5
Ansøger: Hanne Schmidt i samarbejde med sekretariatet
Samlet budget: 5.200kr.

Indstilling fra arbejdsgruppen for Børn, unge, kultur, fritid og idræt:
Arbejdsgruppen indstiller et tilsagn, da det er et spændende foredrag, der giver en historisk indsigt i hele Sundby, som vi godt kunne bruge at vide noget om. Derudover danner arrangementet rammer for fællesskab og er netværksskabende og profilerende for bydelen.
Arbejdsgruppen ønsker dog at få afklaret ansøgningsbeløbet, da der er uoverensstemmelse mellem det anførte beløb i skemaet og det vedlagte budget:

  1. Er det ansøgte beløb på 4800kr eller 5200kr?

SVAR fra ansøger :  5200 kr.

Indstilling fra arbejdsgruppen for Ældre, sundhed, social og integration:
Arbejdsgruppen indstiller et tilsagn, da projektet både er netværksskabende og profilerende for bydelen.

Arbejdsgruppen sender følgende spørgsmål til ansøger:

  1. Ansøges det om 4.800kr eller 5.200kr?
    SVAR fra ansøger : 5200 kr. Jeg er i tvivl om prisen på traktementet.

 

Indstilling fra arbejdsgruppen for Bolig, miljø og erhverv:
Arbejdsgruppen indstiller et tilsagn, da projektet drevet af frivillige kræfter sætter fokus på en historisk lomme på Amager. Arbejdsgruppen lægger vægt på at de historiske fakta er korrekte.

 

 

D:  Performative Sounds: Musik, lydkunst og performance i Ørestad
Ansøgt beløb: 45.259kr. Sagsnummer: 2022-0146294
På vegne af kunsthal Simian i Ørestad, ansøges der om støtte til gennemførelse af Performative Sounds, en 3-dages begivenhed der udforsker lydkunst, musik og performativitet – som materiale, sanseligt objekt og konceptuel handling. Arrangementerne der præsenteres som en samlet begivenhed, fusionerer formater som festival, symposium og koncertrække.
Afholdelsesdato: 13.-15./10
Ansøger: Simian
Samlet budget: 185.259kr

Indstilling fra arbejdsgruppen for Børn, unge, kultur, fritid og idræt:
Arbejdsgruppen ønsker at tage ansøgningen til videre drøftelse i lokaludvalget på baggrund af flg. bemærkninger:
Ansøger har flere gange søgt om puljemidler og burde efterhånden være selvbærende. Det er en driftsopgave med en scene med forestillinger samt udstillinger, som publikum kan se på, men ikke meget andet. Arbejdsgruppen bemærker dog også, at det er et flot kulturprodukt at bringe til bydelen, og man kan argumentere for, at det er netværksskabende at samle 400 mennesker, der ikke kender hinanden, under et 3-dagsevent, hvor folk kan tale på kryds og tværs. Der er samtidigt behov for aktiviteter af denne slags i Ørestad.

Arbejdsgruppen ønsker også at få uddybet følgende:

  1. Hvordan er tilgængeligheden for handicappede? Er der sørget for, at man kan komme ind som kørestolsbruger eller med andet handicap?
  2. Er entréprisen for én dag eller for alle tre dage?

SVAR fra ansøger:

  1. Lokationerne på første og tredjedagen (Crowne Plaza Hotel og Hub Nordic) kan man komme til som kørestolsbruger. Nede af trappen til Simian er stadig ikke muligt i kørestol. Vi er ved at undersøge fonde der kan støtte en kørestols rampe, men det er ret dyrt at etablere.
  1. Entreindtægten er estimeret som samlede antal betalende gæster over alle 3 dage, vi tænker at entreprisen for et event er 75kr, men at man kan købe billet til alle events samlet for en reduceret pris. Det var lidt svært lige at finde denne rette model, så derfor skrev vi det bare på den måde i ansøgningen.

 

 

E: Sommerudflugt for Onsdagshjørnet i Solvang Kirke
Ansøgt beløb: 5.400kr. Sagsnummer: 2022-0146306
Onsdagshjørnet er spise/værested ved i Solvang Kirke der er åben hver onsdag fra 12.30 – 14.30 bortset fra sommerperioden. Som afslutning før sommerferien arrangeres en udflugt med kaffe og lagkage. Vi ønsker at holde omkostningerne for deltagerne i udflugten på et lavt niveau, da den typiske deltager ikke har mulighed for så mange sommerferieoplevelser.
Afholdelsesdato: 15/6
Ansøger: Onsdagshjørnet i Solvang Kirke
Samlet budget: 7.650kr

Indstilling fra arbejdsgruppen for Ældre, sundhed, social og integration:
Arbejdsgruppen indstiller et tilsagn, da det er lokalt forankret og er drevet af frivillige. Gruppen støtter gerne oplevelser for samfundets sårbare grupper.

 

 

F: Amager Børneteaterfestival  2022
Ansøgt beløb: 60.000kr. Sagsnummer: 2022-0147467
Amager Børneteaterfestival sætter en stor ære i på 13. år at brede det bedste af dansk teater ud til børn i alle aldre. I de forgangne 12 år er festivalen blevet til et fast pejlemærke i mange lokale børnefamilier og -institutioners bevidsthed. Fra helt små til større børn, unge, voksne og ældre. Alle har været en del af vores fælles teatereventyr – både som tilskuere og som aktive deltagere i workshops og fællesspisninger. Vi håber meget på - ligesom tidligere - at modtage lokal støtte og opbakning.
Afholdelsesdato: 17.-25. / 10
Ansøger: Amager Børneteaterfestival 2022
Samlet budget: 398.000kr

Indstilling fra arbejdsgruppen for Børn, unge, kultur, fritid og idræt:
Arbejdsgruppen indstiller et tilsagn, da arrangementet er netværksskabende. Dialogen om indhold er medskabende for børnene. Der er workshops og åbne værksteder, der involverer hele Vest og Øst. Det er også profilerende for bydelen.

 

 

G: Urbanfestival 2022
Ansøgt beløb: 50.000kr. Sagsnummer: 2022-0147476
Kulturpilot Amager står i år i spidsen for at arrangere en fantastisk Urbanfestival. Formålet med festivalen er at bygge bro mellem borgerne og det rige lokale foreningsliv i Amager Vest. Samtidig er festivalen en åben invitation til Københavnerne om at besøge Urbanplanen og opdage alle de kvaliteter området byder på.
Afholdelsesdato: 3/9
Ansøger: Kulturpilot Amager
Samlet budget: 136.500kr

Indstilling fra arbejdsgruppen for Børn, unge, kultur, fritid og idræt:
Arbejdsgruppen indstiller et tilsagn, da arrangementet fremmer lokalfællesskabet, engagement i bydelen, og det er netværksskabende, da det involverer en masse lokale foreninger.

Indstilling fra arbejdsgruppen for Ældre, sundhed, social og integration:
Arbejdsgruppen indstiller et tilsagn, da projektet er arrangeret af lokale kræfter, netværksskabende og profilerende for bydelen.

 

 

H: TVIVL
Ansøgt beløb: 20.000kr. Sagsnummer: 2022-0147485
Flere og flere unge sætter spørgsmålstegn ved demokratiet som styreform, og der tales om demokratisk recession. På ZeBU vil vi gerne undersøge, hvor alvorlig demokratiets krise er. Vi inviterer derfor tvivlen på demokratiet ind på scenen og giver ordet til lokale borgere, der sammen med os tør se tvivlen i øjnene. Sammen med dem udvikles et scenekunstnerisk koncept, hvor tvivlen er gnisten, der tænder den demokratiske samtale mellem de deltagende lokale borgere og et ungt publikum.
Afholdelsesdato: 1/8 – 1/12
Ansøger: Teater ZeBu
Samlet budget: 116.000kr

Indstilling fra arbejdsgruppen for Børn, unge, kultur, fritid og idræt:
Arbejdsgruppen indstiller et tilsagn, da arrangementet fremmer demokrati og borgerinddragelse. Det er netværksskabende, da eleverne selv skal lave forestillingerne, og man involverer flere forskellige skoler. Det er demokratioplysende for eleverne.

 

 

I : GLiMT Amagers aktiviteter i Amager Vest 2022
Ansøgt beløb: 171.000kr. Sagsnummer: 2022-0147535
Formål: GLiMT Amager ønsker at lave aktiviteter i bydelen til gode for alle borgere på tværs af sociale skel, livsvilkår og interesser.
Afholdelsesdato: 23/6 – 10/12
Ansøger: GLiMT Amager
Samlet budget: 296.750kr

Note fra sekretariatet: GLiMT kommer til foretræde

Indstilling fra arbejdsgruppen for Børn, unge, kultur, fritid og idræt:
Arbejdsgruppen indstiller et tilsagn, da det er netværksskabende og profilerende for bydelen. De laver et gedigent arbejde, hvor de kommer rundt omkring i bydelen, som de har lovet. Arbejdsgruppen ønsker dog at få uddybet:

  1. Hvordan er tilgængeligheden for handicappede? Er der sørget for, at man kan komme ind som kørestolsbruger eller med andet handicap?
  2. I den detaljerede projektbeskrivelse er sidstnævnte projekt beskrevet ’2 x Gæstespil Teatrimobili 3 x ved Islands Brygge og Ørestad Bypark hver’. Hvor mange gange bliver aktiviteten afholdt de forskellige steder?

SVAR fra ansøger:

  1. Tilgængeligheden svinger alt efter hvor aktiviteterne foregår. Vores mange udendørs arrangementer har god tilgængelighed, og vi sørger altid for at f.eks. kørestole placeres forrest i publikum. I Maskinhal Sundholm findes der p.t. kun en vareelevator og en trappe op til hallen. Men vi stiller os altid til rådighed for at hjælpe med adgang til hallen.
  2. GLiMT Amager har kontakt med rigtig mange spændende og dygtige kunstnere, både i Danmark og i udlandet. Vi vil gerne præsentere de bedste af dem i Amager Vest og især udnytte når dygtige udenlandske kunstnere allerede findes i landet. Det giver en mangfoldighed i de oplevelser vi kan tilbyde borgerne på Amager. Vi vil gerne præsentere Teatrimobili, der er to forestillinger og et orkester kombineret i en omrejsende bus. Artisterne kommer fra Italien og laver en blanding af dukketeater og fysisk teater der er meget visuel og uden sprog. Se fotos her: https://www.girovagoerondella.com/foto-teatrimobili.html

Indstilling fra arbejdsgruppen for Ældre, sundhed, social og integration:
Arbejdsgruppen indstiller et tilsagn, da aktiviteterne er profilerende for bydelen og lokalt forankret. Gruppens vurdering er at forestillingerne er netværksskabende. Det er positivt at GLiMT har  en bred tilgang med mange forskellige forestillinger til forskellige målgrupper.

Gruppen vil gerne have svar på følgende spørgsmål:

  1. Er det muligt at få oplyst hvornår (datoer) de forskellige forestillinger spilles?
  2. Søger I andre fonde udover Bydelspuljen?

SVAR fra ansøger:

1.

-Mad & Cirkus arrangementerne vil blive afholdt d. 13. August, 8. Oktober og 10. December.

-Halloween arrangementerne vil blive afholdt d. 29. & 30. Oktober.

-4 X lydvandring i Urbanplanen vil blive afholdt d. 17-20. September

-Specialforestilling til Urbanfest vil blive afholdt d. 3. September

-2 X cirkusworkshops i Urbanplanen vil blive afholdt d. 3. & 4. September

-Gæstespil af Cikaros ” På Bænken” vil blive afholdt en dag i august (når kompagniet har mulighed for det) eller d. 3 september til Urbanfest.

-2 X cirkusworkshop i Maskinhallen vil blive afholdt d. 18. September og d. 2. Oktober for at give mulighed for de interesserede fra de tidligere workshops i Urbanplanen at fortsætte og blive dygtigere. Derudover planlægger vi yderligere workshops i Maskinhallen som en del af Amager Børneteaterfestival.

-CameliOrquestra 2.0 til Sankt Hans på Islands Brygge vil blive afholdt d. 23 juni -Gæstespil fra Italien vil blive afholdt i august, da det er der de er i Danmark.

2.
Ja, det gør vi, men det har ikke været let. De fleste fonde vi er i kontakt med støtter større opsætninger, og ikke mindre aktiviteter rundt omkring i bydele. Vi har søgt Bestles fond til Mad & Cirkus og planlægger også at søge Birgit og Jørgen Varmings Fond til almennyttige formål og Københavns Kommunes Scenekunstudvalg - kultur og fritidsudvalgets midler.

Indstilling fra arbejdsgruppen for Bolig, erhverv og miljø:
Arbejdsgruppen indstiller til  videre drøftelse og har en række opklarende spørgsmål til ansøgningen.

Gruppen vil gerne have svar på følgende spørgsmål:

  1. Er det muligt at få oplyst hvornår (datoer) de forskellige forestillinger spilles?
  2. Søger I andre fonde udover Bydelspuljen?
  3. Arbejdsgruppen savner mere substans om de forskellige events da det ansøgte beløb er stort: Hvad ligger der af aktiviteter i de forskellige events? Kan I sende en beskrivelse af de forskellige events?
  4. Hvad er forskellen på produktionsledelse og administration?
  5. Hvordan er tilgængeligheden for handicappede til forestillingerne?
  6. Hvad lavede I for de penge I fik sidste år?

 

SVAR fra ansøger:

1. se ovenfor

2. se ovenfor

3. Arbejdsgruppen savner mere substans om de forskellige events da det ansøgte beløb er stort: Hvad ligger der af aktiviteter i de forskellige events? Kan I sende en beskrivelse af de forskellige events?
Mad og Cirkus: Et Mad og Cirkus arrangement forløber over 2,5 time. Ved publikums ankomst, bydes de på en gratis alkoholfri velkomstdrink, mens de samles i hallen. Det første nycirkus act lægger ud, ofte med brug af hele gulvarealet, mens publikum står/sidder ude i siden. Herefter bydes der velkommen og præmissen for aftenen; at opleve i fællesskab, formidles Herefter stilles der i samlet flok op til middagen med langborde, stole, service mv. og middagen begynder. Under middagen er der 3-4 optrædener akkompagneret af livemusik og efterfølgende sluttes det hele af med kaffe og en minikoncert med aftenens musikalske act. Undervejs er der rigeligt med tid til at tale sammen på kryds og tværs og danne nye fællesskaber.

Halloween: Halloween i Maskinhallen vil være en blanding mellem en scenografisk installation, optræden, musik og aktiviteter. Der er som beskrevet i projektbeskrivelsen 2 arrangementer i samme installation. Lørdag aften for unge og voksne, hvor det er muligt at gøre det lidt mere bloddryppende, og søndag en dag for børn, hvor uhyggen tones lidt ned og gøres børnevenlig.

Installationen vil være i halvdelen af rummet og den største del af arrangementet. Gæsterne kan træde ind i installationen og gå rundt i halvmørke og støde på alle mulige forskellige uhyggelige optrin. I den anden halvdel af rummet vil der være mulighed for let mad og drikke, og aktiviteter som græskarudskæring etc. Optræden fra installationen kan pludselig brede sig ud i opholdsrummet og skabe stemning der også. Det bliver et folkeligt, kunstnerisk inspireret take på halloween og vil være en aktivitet der kan samle rigtig mange forskellige grupper og generationer af mennesker.

Aktiviteter i Urbanplanen:

-Lydvandringer: ’Ung i Urbanplanen’:
Publikum tages med på en anderledes gåtur i Urbanplanen med denne lydvandring. De får et sæt høretelefoner på og bliver guidet rundt i området, som forvandler sig når lyd og omgivelser smelter sammen. Gennem lydsporet møder de kvarterets beboere, som fortæller historier fra deres liv og hverdag i et af Københavns mest sammensatte boligområder, hvor fællesskab, konflikter, frygt, venskaber, håb og drømme folder sig ud i alle deres nuancer.

-Cirkusworkshops for børn og unge:
Der undervises i mange forskellige discipliner såsom: dans, luftakrobatik i stof og reb, kinesisk pæl, gulv- og dobbeltakrobatik, fysisk teater, håndstand, improvisation og slap line.

Nycirkus discipliner aktiverer de unge og inddrager dem på et niveau, som de kan forholde sig til og engagere sig i. Det er vores erfaring at børn og unge kan drage stor fordel af deres deltagelse i disse workshops, ved at høste erfaringer og have øget engagement i deres egen udvikling, såvel som udviklingen af deres sociale kompetencer. Det sker gennem læreprocesser, som understøtter følgende kompetencer: Kreativitet, bevægelse, samarbejde og social samhørighed

Børnenes/de unges færdigheder skærpes gennem et fysisk engagement, som fokuserer på: At overkomme forhindringer, nødvendigheden af samarbejde, fysisk kontakt med jævnaldrende og oplevelsen af succes.

Gæstespil: GLiMT Amager har kontakt med rigtig mange spændende og dygtige kunstnere, både i Danmark og i udlandet. Vi vil gerne præsentere de bedste af dem i Amager Vest og især udnytte når dygtige udenlandske kunstnere allerede findes i landet. Det giver en mangfoldighed i de oplevelser vi kan tilbyde borgerne på Amager. Vi vil gerne præsentere Teatrimobili, der er to forestillinger og et orkester kombineret i en omrejsende bus. Artisterne kommer fra Italien og laver en blanding af dukketeater og fysisk teater der er meget visuel og uden sprog. Se fotos her: https://www.girovagoerondella.com/foto-teatrimobili.html

4. Hvad er forskellen på produktionsledelse og administration?
-Produktionsledelse er den logistiske håndtering af en aktivitet. Det er produktionsbaseret og indebærer f.eks. rekruttering af performere, musikere og teknikere, prøveplanlægning for aktiviteten, rejseplanlægning, kommunikation med alle involverede og ansøgning om diverse tilladelser.

- Under administration ligger alt som kontraktskrivning, bogføring, forsikring, afrapportering og aflønning.

5. Hvordan er tilgængeligheden for handicappede til forestillingerne?
Tilgængeligheden svinger alt efter hvor aktiviteterne foregår. Vores mange udendørs arrangementer har god tilgængelighed, og vi sørger altid for at f.eks. kørestole placeres forrest i publikum. I Maskinhal Sundholm findes der p.t. kun en vareelevator og en trappe op til hallen. Men vi stiller os altid til rådighed for at hjælpe med adgang til hallen.

6. Hvad lavede I for de penge I fik sidste år?

Evaluering for 2021 vedlagt.

 

 

J: Vil Mad Festival 
Ansøgt beløb: 50.000kr. Sagsnummer: 2022 - 0147544
2 dages festival med forskellige workshops, forelæsninger og aktiviteter, allesammen med vilde spiselige planter, bær og svampe som omdrejningspunkt. Festivalen er afholdt af vild mad eksperter, kokke og lokale guider. Vores mål er at bringe naturen tættere på lokalsamfundet, ved at skabe kulinariske oplevelser, der begejstrer og bringer mennesker sammen.
Afholdelsesdato: 3/9
Ansøger: Kombucha forening, Vilde krydderier , Soconosocproductions, Miljøpunkt Amager
Samlet budget: 340.900kr

Note fra sekretariatet: Ansøger kommer til foretræde. 

Indstilling fra arbejdsgruppen for Børn, unge, kultur, fritid og idræt:
Arbejdsgruppen indstiller et videre drøftelse i lokaludvalget, men mener, at budgettet er urealistisk. En stor del af pengene skal gå til facilitatorer, der skal have 3000kr/timen, og det er i overkanten. Samtidigt skal deltagere også betale 150kr pr. event.
Arbejdsgruppen bemærker dog, at arrangementet appellerer til nærområdet, da det foregår på Kalvebod Fælled. Det har også et fokus på den grønne og bæredygtige mad direkte fra naturen. Det er profilerende for bydelen og netværksskabende med workshops og aktiviteter.

Arbejdsgruppen har flg. bemærkning til ansøger:

  1. Arbejdsgruppen undrer sig over, at facilitatorer skal have 3000kr/timen?

Arbejdsgruppen foreslår at give ansøger mulighed for at trække ansøgningen tilbage og lave den om, særligt med fokus på budgettet, så ansøger har mulighed for at ansøge igen på et senere tidspunkt.

SVAR fra ansøger:
Det foreslåede budget med 3.000 til event-magere er ikke ment som timeløn. De 3.000 skal dække ét event af fire timer + forberedelsestid + indkøb af madvarer og evt. udstyr som glas til fermentering o.l.

Indstilling fra arbejdsgruppen for Bolig, erhverv og miljø:
Arbejdsgruppen indstiller til videre drøftelse, da arbejdsgruppen har nogle opklarende spørgsmål til ansøgningen.

Er billetprisen på de 150 kr. betaling for 2-dages events eller er det betaling for ét event?

SVAR fra ansøger:
150 kr. er prisen for ét enkelt event. Vi laver også en pris for den samlede festival. Alt efter omfanget af den og mængden af fondsmidler kunne den blive 500 kr. plus minus.

 

K: Sommer på stranden 2022
Ansøgt beløb: 35.000kr. Sagsnummer: 2022-0147549
Børnekulturhus Amager byder på skønne kunstneriske sommerdage på stranden. Med havet og stranden som inspiration kommer der, for alle strandgæster, til at være mulighed for kreativ udfoldelse i det åbne værksted og en optisk illusion af en sanselig kunstinstallation vil forundre og fascinere.
Afholdelsesdato: 4 – 24/7
Ansøger: Børnekulturhus Ama’r
Samlet budget: 150.500kr

Indstilling fra arbejdsgruppen for Børn, unge, kultur, fritid og idræt:
Arbejdsgruppen indstiller et tilsagn, da det er et godt samarbejde med oplevelser, der er netværksskabende for børnene. Det er aktivt med mulighed for bevægelse, og det er gratis for alle.

 

L: ansøger har trukket ansøgningen

 

M : Ørestad Klassiske Musikfestival - Hørestad 2022
Ansøgt beløb: 100.000kr. Sagsnummer: 2022-0147556
Ørestad Klassiske Musikfestival - Hørestad” løb for første gang af stablen i november 2021. Festivalen i 2021 var en kickstart og fik enorm opbakning og goodwill fra lokale instanser i Ørestad. Nu er ØKMF 2022 på trapperne og vi er klar til at skabe miljø for klassisk musik i Ørestad. ØKMF er en forening.
Afholdelsesdato: 3/9
Ansøger: foreningen Ørestad Klassiske Musikfestival
Samlet budget: 649.000kr

Indstilling fra arbejdsgruppen for Børn, unge, kultur, fritid og idræt:
Arbejdsgruppen indstiller et tilsagn, da arrangementet er profilerende for bydelen og appellerer til fællesskab og netværksdannelse med 1500 deltagere. Der er også workshop for børn, og man vil gerne hjælpe Ørestad i gang med at have et kulturliv.

Arbejdsgruppen har dog flg. bemærkning: Arrangøren har flere gange fået tildelt puljemidler og bør efterhånden være mere selvbærende. Derfor foreslår arbejdsgruppen, at lokaludvalget meddeler arrangøren, at denne bevilling bliver den sidste.

 

N: Kreativ sommerskole Ørestad Syd 2022
Ansøgt beløb: 18.900kr. Sagsnummer: 2022-0147565
Bydelens børn i alderen 6-12 år inviteres til 2 x 3 dages Kreativ Sommerskole med fokus på billedkunst og fællesskaber. Sommerskolen tager afsæt i forskellige kunstneres arbejde med botanik. Vi inddrager i den forbindelse Kalvebod Fælleds natur i børnenes arbejde. Formålet er at skabe et mere kreativt fællesskab blandt bydelens børn og derigennem øge samværet mellem børnene. Sommerskolen er gratis
Afholdelsesdato: mandag – onsdag 27/6 – 6/7
Ansøger: BørneAtelieret
Samlet budget: 136.500kr

Indstilling fra arbejdsgruppen for Børn, unge, kultur, fritid og idræt:
Arbejdsgruppen indstiller et tilsagn, da det er netværksskabende for børnene. Arbejdsgruppen foreslår dog at halvere beløbet, da det er for højt ift. antal deltagere.

 

 

O: QR Festival
Ansøgt beløb: 25.000kr. Sagsnummer: 2022-0147568
QR Festival er en endagsfestival bestående af talks og musik. I festivalens profil er der stor fokus på ligestilling, genbrug, frivillighed, vækstlag og lokalmiljø. Festivalen har til formål at samle unge om en fællesskabende oplevelse til en fantastisk endagsfestival. Videre end den gode oplevelse har festivalen til formål at oplyse festivaldeltagerne om bl.a. ligestilling og vilkår i musikbranchen.
Afholdelsesdato: 27/8
Ansøger: QR Festival
Samlet budget: omkring 75.000kr

Indstilling fra arbejdsgruppen for Børn, unge, kultur, fritid og idræt:
Arbejdsgruppen indstiller et tilsagn, da det er netværksskabende og fremmer det lokale engagement med oplæg og talks. Det er hertil positivt at få universiteterne mere involveret i bydelen, og lokaludvalget bør sende et signal til de studerende om, at udvalget også anerkender dem som borgere i bydelen.

Arbejdsgruppen har flg. bemærkning: Der gives tilsagn med krav, at det er en åben festival, hvor hvem som helst kan købe billet.

 

Løsning

At lokaludvalget drøfter og vedtager sit svar til ansøgerne på baggrund af arbejdsgruppernes indstillinger.

 

Økonomi

Lokaludvalgets bevillinger til de enkelte ansøgere uddeles som underskudsgaranti fra Bydelspuljen.

Lokaludvalget har 14 eksterne ansøgninger til behandling til et maksimalt beløb på 610.259kr af 2022 midlerne. 

 

 

Beslutning

A:  Ansøgningen Frivillig Fredag 2022 fik bevilget 17.500kr. 

B: Ansøgningen Gadeteater for plejehjemsbeboere og skolebørn fik bevilget 7.000kr.

C: Hanne Schmidt erklærer sig inhabil og forlader lokale under behandlingen af denne ansøgning.

Ansøgningen Da to landsbyer blev til Sundby fik bevilger 5.200 kr.

D: Ansøgningen Performative Sounds: Musik, lydkunst og performance i Ørestad fik under afstemning bevilget 45.259 kr.

Følgende stemte for: Morten Lustrup, Mette Bugge, Allan Gravesen, Helga Mark, Peter Hjorth,  Jann Kuusisaari, Hanen Schmidt, Ib Ferdinandsen, Uffe Meulengracht, Mark Gray, Robert Nielsen, Steen Höier, Erik Vittrup, Jan Schumann,  

Imod: Jesper Olsen, Erhardt Franzen, Kresten Thomsen,

Undlader: ingen

E: Ansøgningen Sommerudflugt for Onsdagshjørnet i Solvang Kirke 
fik bevilget 5.400kr.

F: Ansøgningen Amager Børneteaterfestival  2022  fik bevilget 60.000kr. 

G: Ansøgningen Urbanfestival 2022 fik bevilget 50.000kr.

H: Ansøgningen TVIVL fik bevilget 20.000 kr.

I : Ansøgningen GLiMT Amagers aktiviteter i Amager Vest 2022 
fik under afstemning bevilget 171.000 kr.

Følgende stemte for: Morten Lustrup, Mette Bugge, Allan Gravesen, Helga Mark, Christian Eggert, Peter Hjorth, Erhardt Franzen, Jann Kuusisaari, Hanne Schmidt, Ib Ferdinandsen, Uffe Meulengracht, Mark Gray, Robert Nielsen, Steen Höier, Erik Vittrup, Jan Schumann, Kresten Thomsen, 

Imod: Jesper Olsen,

Undlader: ingen

J: Ansøgningen Vild Mad Festival fik afslag med den begrundelse, at projektet rummer for mange uklarheder omkring bl.a. placering af aktiviteter, kommunikation ift. invitation af borgere i Amager Vest, inddragelse af lokale institutioner, budget og finansiering.

K: Ansøgningen Sommer på stranden 2022 fik under afstemning bevilget 35.000kr.

Følgende stemte for: Jesper Olsen, Mette Bugge, Allan Gravesen, Helga Mark, Peter Hjorth, Erhardt Franzen, Jann Kuusisaari, Hanne Schmidt, Ib Ferdinandsen, Uffe Meulengracht, Steen Höier, Jan Schumann, Kresten Thomsen. 

Imod: Erik Vittrup, Morten Lustrup, Robert Nielsen. 

Undlader: Mark Gray. 

M : Ansøgningen Ørestad Klassiske Musikfestival - Hørestad 2022 fik under afstemning bevilget 100.000 kr. 

Følgende stemte for: Morten Lustrup, Mette Bugge, Allan Gravesen,  Peter Hjorth, Erhardt Franzen, Jann Kuusisaari, Hanne Schmidt, Ib Ferdinandsen, Uffe Meulengracht, Mark Gray, Robert Nielsen, Steen Höier, Erik Vittrup, Jan Schumann, Kresten Thomsen.

Imod: Jesper Olsen. 

Undlader: Helga Mark.

N: Ansøgningen Kreativ sommerskole Ørestad Syd 2022 
fik under afstemning bevilget 18.900kr.

Følgende stemte for: Morten Lustrup, Jesper Olsen, Mette Bugge, Allan Gravesen, Peter Hjorth,  Mark Gray, Robert Nielsen, Erik Vittrup, Jan Schumann, Kresten Thomsen, 

Imod: Erhardt Franzen, Jann Kuusisaari, Hanne Schmidt, Steen Höier, 

Undlader: Helga Mark, Ib Ferdinandsen, Uffe Meulengracht.

O: Ansøgningen QR Festival fik under afstemning afslag med den begrundelse at projektet ikke i tilstrækkelig grad understøtter, at eventet er åbent for alle.

Følgende stemte for: Morten Lustrup, Mette Bugge, Uffe Meulengracht,  Steen Höier, Kresten Thomsen, 

Imod: Jesper Olsen, Allan Gravesen, Erhardt Franzen, Hanne Schmidt, Ib Ferdinandsen,  Robert Nielsen,

Undlader: Helga Mark,  Peter Hjorth, Jann Kuusisaari, Mark Gray, Erik Vittrup, Jan Schumann, 










Til top