Beslutning: ultrafine partikler fra Movias busser
Indstilling
Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller, at lokaludvalget på baggrund af indstillingen fra arbejdsgruppen for fysisk plan bemyndiger Miljøpunkt Amager til at:
Problemstilling
Miljøpunkt Indre By og Miljøpunkt Nørrebro har over de seneste måneder foretaget målinger, der viser meget høje koncentrationer af udledninger af ultrafine partikler fra Movia-busser på bl.a. 5A, som er en meget gammel bus - Euro 4 norm.
Ifølge Statens sektorforskningsinstitut er ultrafine partikler de mest skadelige. På trods af at de ultrafine partikler er sundhedsskadelige er de ikke reguleret af lovgivningen og måles derfor ikke.
Uafhængige eksperter og forskere fra DTU er enige om, at miljøpunkternes målemetode er egnet som målemetode, når det kommer til ultrafine partikler.
Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning skriver til miljøpunkterne, at Movias metode er ’utidssvarende’, og at selv ’meget store udslip af ultrafine partikler ikke vil blive registreret’.
Miljøpunkterne, uafhængige eksperter og forskere har på baggrund af de foretagne målinger kritiseret de gamle Euro 4-busser i pressen og Movia har svaret, at 5A skiftes ud med gasbusser snarest, og at nye busser i dag skal indfri Euro 6-normen (jf. Trafikplan 16 med forslag om 5C).
Miljøpunkterne har gennemgået igangværende udbud (bl.a. bus 8A) og fundet, at man udbyder ruter med både Euro 5, EEV og Euro 4-busser.
Initiativer på vej...
Nogle Miljøpunkter arbejder på en fælles faglige henvendelse til Teknik- og Miljøudvalget.
Miljøpunkt Amagers bestyrelse har besluttet, at Miljøpunkt Amager ikke på eget initiativ skal gå ind i sagen, og at det er op til lokaludvalgene selv at tage sagen op.
Der arbejdes i regi af nogle lokaludvalg på at rette fælles henvendelse til borgerepræsentationen, hvor der lægges vægt på, at der bliver iværksat løbende kontrol af ultrafine partikler fra alle Movia-busser – inkl. de busser, der kører under Euro-normer, hvor dette ikke er et lov-krav – og at de forurenende busser tages ud af drift og påmonteres filter.
Opgaven for Miljøpunkt Amager
Arbejdsgruppen for fysisk plan indstiller, at Miljøpunkt Amager
- undersøger hvilke euronormer de nuværende busser kører efter?
- undersøger hvilke euronormer nye busser skal overholder?
- Amager laver løbende orienterende partikelmålinger på busserne i Amager Vest
Omkostninger til leje af partikelmåler og brug af medarbejdertimer til gennemførelser de orienterende kontrolmåling forventes at kunne holdes indenfor budgetposten på 50.000 kr. til "Øvrige mindre projektindsatser”, som allerede er budgetteret i Miljøpunkt Amagers budget for 2017.
Løsning
At lokaludvalget på baggrund af indstillingen fra arbejdsgruppen for Fysisk Plan bemyndiger Miljøpunkt Amager til at:
Økonomi
Indstillingen kan holdes inden for Miljøpunkt Amagers allerede bevilgede budget for 2017.
Videre proces
Drøftes på mødet.
Beslutning
Indstillingen blev godkendt.
Lokaludvalget anbefaler, at de politiske repræsentanter tager kontakt til deres kontakter i Region Hovedstaden med henblik på at få rettet i udbudsmaterialet.