Beslutning: Forslag om fælles indsigelser til TMF fra lokaludvalgene vedr. proces for dispensation til lokalplaner.
Indstilling
Formand for Amager Vest Lokaludvalg indstiller:
1) at de andre lokaludvalg kontaktes med forslag om en fælles henvendelse til BR med udgangspunkt i det notat som arbejdsgruppen har udarbejdet.
Problemstilling
Arbejdsgruppen indstiller, at der af AVLU gives mandat til at arbejdsgruppen forfølge sagen vedr. dispensationer ved at udarbejde en indsigelse til Borgerrepræsentationen i samarbejde med de øvrige lokaludvalg.
Arbejdsgruppen for fysisk planlægning har på deres møde den 10. januar igen drøftet orienteringssagen fra Teknik- og Miljøforvaltningen vedr. ”Proces for naboorienteringer i forbindelse med dispensationer til lokalplaner i forhold til lokaludvalg”. På lokaludvalgsmødet den 15. december gav AVLU arbejdsgruppen svar om, at ”det er et politisk spørgsmål”.
Arbejdsgruppen mener, at sagen bør forfølges yderligere, da dispensationer er mere reglen end undtagelsen. Der efterspørges mere klarhed om, hvornår en dispensation blot er en naboorientering og hvornår den kræver tillæg til lokalplanen og dermed en ny offentlig høring.
Arbejdsgruppen mener dertil, at lokaludvalgene som regel altid bør anses som en part i en naboorientering, således at lokaludvalget kan fungere som støtte for fx boligforeninger eller enkelt personer så som husejere. Arbejdsgruppen mener også, at TMU burde blive forelagt alle dispensationssager.
Arbejdsgruppen foreslår, at de andre lokaludvalg kontaktes med forslag om en fælles henvendelse til BR med udgangspunkt i det notat som arbejdsgruppen har udarbejdet.
Løsning
At de andre lokaludvalg kontaktes med forslag om en fælles henvendelse til BR med udgangspunkt i det notat som arbejdsgruppen har udarbejdet.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Drøftes på mødet.
Beslutning
Det blev besluttet at sætte henvendelsen på dagsordenen i lokaludvalgsformandskredsen samt at bestille en screening af hvor mange sager, der gives dispensationer for.