Beslutning: debat om sammenhængende cykelgadesystem
Indstilling
Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller, at lokaludvalget sender en henvendelse til lokaludvalgene i Københavns Kommune vedr. forslag til sammenhængende plan for cykelgader i Københavns Kommune på baggrund af indstilling fra cykelarbejdsgruppen.
Problemstilling
Lokaludvalgets cykelarbejdsgruppe har på initiativ fra Ole Bidsted drøftet muligheden for at sætte behovet for en samlet plan for cykelgader på dagsordenen i Københavns Kommune. Gruppen indstiller, at lokaludvalget sender følgende brev til lokaludvalgene i Københavns Kommune
Kære lokaludvalg i København
I erkendelse af at cykelstierne med hurtige ladcykler, knallerter, løbehjul, scatere og elcykler er blevet utrygge - ja livsfarlige, og at mange cykelstier ligger langs trafikerede/luftforurenede gader, har kommunen indført "cykelgader" og "supercykelstier i planlægningen.
Teknik- og miljøudvalget har imidlertid ikke fremlagt en samlet plan for cykelgader, og vi ved ikke hvor og hvornår den kommer. Hvis lokaludvalgene skal være på forkant med udviklingen og få indflydelse må vi agere nu.
Vi vedlægger en revideret plan af Dansk Cyklistforbunds forslag til cykelgader fra 1973. Den er jo stadig aktuel og kan danne baggrund for debat og måske samarbejde mellem lokaludvalgene.
Venlig hilsen Amager Vest Lokaludvalg
(planen er vedlagt som bilag)
Løsning
At lokaludvalget sender en henvendelse til lokaludvalgene i Københavns Kommune vedr. forslag til sammenhængende plan for cykelgader i Københavns Kommune på baggrund af indstilling fra cykelarbejdsgruppen.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces