Mødedato: 23.10.2018, kl. 18:30
Mødested: Aktivitetscenteret, Sundholmsvej 18

Beslutning: udpegelse af 2 repræsentanter til Miljøpunkt Amagers koordineringsmøder

Indstilling

Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller, at lokaludvalget udpeger to repræsentanter til deltagelse i kvartårlige koordineringsmøder med Miljøpunkt Amager og AØLU.

Problemstilling

I anledning af udarbejdelse af en ny årsplan for Miljøpunkt Amager skal der udpeges to repræsentanter fra AVLU, som kan deltage i kvartårlige koordineringsmøder mellem lokaludvalg øst og vest og Miljøpunkt Amager. Formålet med møderne er at systematisere samarbejdet og give lokaludvalgene en bedre føling med arbejdet i Miljøpunkt Amager, bliver der afholdt 

Samarbejdet med Miljøpunkt Amager indebærer, at MPA så vidt muligt understøtter arbejdet i lokaludvalgene og giver input til lokaludvalgene i sager, hvor Miljøpunkt Amager har særlig viden og kompetencer. Det er også væsentligt, at Miljøpunkt Amager bidrager til lokaludvalgenes arbejde med bydelsplaner og lignende. Miljøpunkt Amagers arbejde er målrettet realiseringen af lokaludvalgenes bydelsplaner.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

At lokaludvalget udpeger to repræsentanter til deltagelse i kvartårlige koordineringsmøder med Miljøpunkt Amager og AØLU.

 

Beslutning

Erhardt Franzen og Nick Vikander blev udpeget til at repræsentere AVLU ved Miljøpunkt Amagers koordinationsmøder.
Til top