Mødedato: 23.10.2018, kl. 18:30
Mødested: Aktivitetscenteret, Sundholmsvej 18

Beslutning: Borgermøde om nyt plejecenter Artillerivej 69H

Indstilling

Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller, at lokaludvalget drøfter om

- lokaludvalget ønsker at bidrage til gennemførelsen af borgermøde om etablering af nyt plejecenter på Artillervej 69H

- afsætte sekretariatstid og 20.000kr fra bydelspuljen til lokale, annoncer og forplejning

 

Problemstilling

Arbejdsgruppen for Social, omsorg, sundhed, integration og erhverv stiller forslag om, at lokaludvalget bidrager til gennemførelse af borgermøde om nyt plejecenter Artillerivej 69H.

Baggrund

I forbindelse med budget 2018 og overførelsessagen 18/19 er det besluttet, at der skal opføres en helt nyt plejecenter på Artillerivej 69H.

Sundheds- og omsorgsforvaltningen var til møde med SOSgruppen i juni 2018 og drøftede mulighederne og rammerne for et fælles borgermøde om grundens fremtid: skolehaver, daginstitution og plejehjem.

Sundheds- og omsorgsforvaltningen efter input fra SOSgruppen og i samarbejde med Børn- og ungdomsforvaltningen fastlagt en overordnet tidsplan for en proces, der også indeholder et borgermøde i samarbejde med Amager Vest Lokaludvalg.

De to forvaltninger forestiller sig et møde inden juletravlheden sætter ind, alternativt medio januar 2019.

Løsning

at lokaludvalget drøfter om:

- lokaludvalget ønsker at bidrage til gennemførelsen af borgermøde om Nyt plejecenter Artillerivej 69H

- afsætte sekretariatstid og 25.000kr fra bydelspuljen til lokale, annoncer og forplejning

 

Økonomi

En beslutning om at bidrage til dette borgermøde vil belaste bydelspuljen med maks. 20.000kr

Annoncer 10.000kr
Lokale 6.000kr
Forplejning 4.000kr

 

 

Videre proces

Besluttes på mødet

 

Beslutning

Indstillingen blev godkendt med den præcisering, at bydelspuljen belastes med 20.000 kr.
Til top