Beslutning: reetablering af Sundby områdefornyelse
Indstilling
Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller, at lokaludvalget drøfter og beslutter, hvorvidt lokaludvalget skal rette henvendelse til Teknik- og Miljøudvalget m.h.p. at advokere for, at områdefornyelsen Sundby reetableres ifm. budget 2020 forhandlingerne.
Problemstilling
Lokaludvalget har modtaget en henvendelse fra Amager Øst Lokaludvalg, om lokaludvalget ønsker at rette henvendelse til Teknik -og miljøudvalget med henblik på, at der prioriteres midler til fortsættelse af områdefornyelsen Sundby på kommunens budget 20.
Baggrund
Ifm. begrænsningerne på Københavns Kommunes anlægsloft besluttede borgerrepræsentationen i Københavns Kommune at nedlægge områdefornyelsen Sundby. Områdefornyelsen havde til opgave at arbejde for en udvikling af Englandsparken og visionsplan for Sundby Idrætspark samt bedre forbindelse fra Amager Fælled til strand.
Løsning
At lokaludvalget drøfter og beslutter, hvorvidt lokaludvalget skal rette henvendelse til Teknik- og Miljøudvalget m.h.p. at advokere for, at områdefornyelsen Sundby reetableres ifm. budget 2020 forhandlingerne.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Beslutning
Det blev besluttet, at lokaludvalget retter henvendelse til TMU for at gøre opmærksom på, at fortsættelsen af Sundby Områdefornyelse bør prioriteres i budget 2020 og anlægsrammen med den begrundelse, at de mange borgere, der har været involveret i inddragelsesprocesserne, har en berettiget forventning om, at projekterne realiseres. En aflysning af projekterne vil uvægerligt føre til, at borgerne oplever, at Københavns Kommune ikke tager borgerinddragelsesprocesserne alvorligt og miste interessen for at involvere sig igen.
Desuden er der en potentiel risiko for, at det statslige medfinansiering til projektet bortfalder, hvis ikke projekterne igangsættes i 2020. Endelig er der god erfaring for, at områdefornyelser søger supplerende midler dvs. de kommunale midler medvirker til at skaffe en betydelig ekstra, ekstern finansiering.