Mødedato: 23.03.2021, kl. 18:30
Mødested: Digitalt på teams og på Sundholm 8

Beslutning: intern høring om tryghedskortlægning sikker skolevej

Indstilling

Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller, at lokaludvalget drøfter og vedtager forslag til svar på intern høring om tryghedskortlægning af børns gang og cykling til skole og fritidstilbud.

Problemstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen her rettet henvendelse til lokaludvalget med det formål at bede jer om at kvalificere de foreløbige resultater fra den bydækkende tryghedskortlægning af børns gang og cykling til skole og fritidstilbud. Fristen er 1. april.

Projektet har til formål at målrette forvaltningens fortsatte indsats for at forbedre børns muligheder for at cykle og gå i København gennem en stedsspecifik kortlægning af trygheden ved skoler og større fritidstilbud. Projektet koordineres på tværs af forvaltninger.

Vedhæftet er en rapport på baggrund af undersøgelsens resultater i Amager Vest. Rapporten indeholder et udtræk fra spørgeskemaet på bydelsniveau samt en række kort, der viser, hvor i bydelen forældre og elever oplever utryghed på vej til skole og fritidstilbud. De foreløbige resultater er fortrolige og sendes særskilt til lokaludvalget.

Baggrundsinformation vedr. kortene:
Kortene er baseret på en undersøgelse af tryghed blandt forældre til elever i 0. – 9. klasse og elever i 6. – 9. klasse. Undersøgelsen blev gennemført i oktober/november sidste år. Undersøgelsen blev sendt til alle folkeskoler og privatskoler. Desuden er undersøgelsen sendt ud til brugere på udvalgte større idrætsanlæg. Prikkerne på kortet har to kategorier, alt efter om de er sat i forbindelse med vejen til skole eller vejen til fritidstilbud. Der er enkelte prikker som pga. tekniske begrænsninger på spørgeplatformen, er placeret ”mærkelige” steder, men langt hovedparten af svarene er kommet korrekt ind.

Mulighed for uddybende information:
Når deltagerne har markeret steder på kortet, har de også haft mulighed for at udfylde et fritekstfelt til at uddybe deres markering. Hvis der er behov for yderligere viden om specifikke steder, har lokaludvalget den mulighed.

Om lokaludvalgets input til høringen
Teknik- og Miljøforvaltningen vil gerne bede Amager Vest Lokaludvalg om at komme med input vedrørende:

  • Områder eller steder i bydelen, hvor lokaludvalget er bekendt med trafikale udfordringer for børn og unge, som ikke fremgår af kortene
  • Planlagte eller ønskede indsatser vedr. børns bevægelse til skole og fritid i bydelen
  • Supplerende kommentarer til forældre og elevers udpegninger af utrygge stede

Arbejdsgruppens indstilling
Arbejdsgruppen for fysisk planlægning har behandlet høringen om indstiller følgende svar:

Vi takker for inddragelsen og vi havde meget gerne deltaget i den oprindeligt planlagte proces med involvering via workshop, som af gode grunde ikke var realiserbart. Vi har kun enkelte bemærkninger til materialet. 

Vi er bekendt med, at teknik- og miljø forvaltningen allerede arbejder med at øge trafiksikkerheden på Ove Arups Vej/Hannemanns Allé, Center Boulevard/Arne Jacobsens Vej. Men derudover ønsker vi at rette jeres opmærksomhed mod den dobbeltrettede cykelsti mellem byparken og motorvejen i Ørestad, som er utryg. 

Løsning

At lokaludvalget drøfter og vedtager forslag til svar på intern høring, om tryghedskortlægning af børns gang og cykling til skole og fritidstilbud.

Beslutning

Indstillingen blev godkendt med følgende tilføjelser:

- Lokaludvalget er meget tilfredse med at forvaltningen undersøger ikke blot trafiksikkerhed, men oplevelsen af tryghed i trafikken.

- Lokaludvalget er opmærksom på, at der ikke kun er problemer i Ørestad.

- Lokaludvalget håber at der kan findes penge til realisering.

- I relation til den dobbeltrettede cykelsti mellem byparken og og motorvejen tilføjes, at det bilernes hastighed der er grunden til oplevelsen af utryghed.

Vedrørende Hannemanns Alle Skoles midlertidige placering på Sigtelinjegrunden: Børnenes anbefales, at krydse kanalen på Robert Jacobsens Vej og gå ad passagen mellem Stævnen(th) og anden beboelse(tv), for at komme i skole. Men den del af vejen med de ulige numre på Robert Jacobsens Vej samt den førnævnte passage, er meget farlig. Vejens belægning er fliser og de bløde trafikanter tror, at vejen ikke er for bilister. Hvilket ikke er korrekt. Der kommer biler indimellem. Nogle kører stærkt og udsynet ved hjørner, er meget ringe. Lokaludvalget anbefaler, at der skiltes meget bedre, ophænges runde trafikspejle eller lignende. Og der kan evt. laves en midlertidig fodgængerovergang - for at både de bløde trafikanter og bilister opmærksomme på hinanden.



Til top