Mødedato: 22.10.2013, kl. 18:30
Mødested: Peder Lykke Centret, Peders Lykkes Vej 65

Medlemsforslag: Henvendelse vedr. udenlandske hjemløse

Lars Rimfalk Jensen stiller forslag om, at Amager Vest Lokaludvalg drøfter en henvendelse fra en gruppe lokaludvalgsformænd til Socialudvalget og Økonomiudvalget vedr. udenlandske hjemløse i København.

Indstilling og beslutning

Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller,
1) at lokaludvalget drøfter om lokaludvalget skal være medunderskriver af henvendelsen til Københavns Kommune.

Problemstilling

Lokaludvalgsformændene har drøftet udfordringen med et stigende antal udenlandske hjemløse i København. Særligt i løbet af sommeren har lokaludvalgene bemærket, at antallet af udenlandske hjemløse er steget og at der er opstået problemer for byens borgere ifm. de hjemløse.

I henvendelsen opfordrer lokaludvalgsformændende Borgerrepræsentationen til at stille krav til Folketinget om, at få tilladelse til at hjælpe de udenlandske hjemløse.



Løsning

Lokaludvalget drøfter om hvorvidt Amager Vest Lokaludvalg er medunderskriver på henvendelsen til Københavns Kommune.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Beslutning

Lokaludvalget vedtog uden afstemning, at Amager Vest Lokaludvalg, som helhed, ikke er medunderskriver af henvendelsen til Københavns Kommune.
Til top