Beslutning: Skulderklappet 2020
Indstilling
Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller, at lokaludvalget drøfter, om lokaludvalget ønsker at fortsætte traditionen med uddeling af Skulderklapprisen
Problemstilling
Lokaludvalget besluttede på sit møde d. 15. juni 2010 at indstifte en årlig pris, Skulderklappet på 25.000kr. Prisen er tidligere tildelt en modtager, der i særlig grad har bidraget til at skabe netværk imellem bydelens borgere og dermed også været med til at gøre Amager Vest til et endnu bedre sted at bo for alle. Prisen skal bruges til at fortsætte det gode arbejde.
Tidligere års vindere af skulderklappet
2010 Aktivitetscenteret på Sundholm
2011 Ørestad Avis og ByBi
2012 Skovhjælperne
2013 Bryggebladdet
2014 Barnets Blå Hus
2015 Winni Nielsen, Gullfoss
2016 Ruth Lerche, BørneKulturPiloterne
2017 Marianne Pedersen, Rideskolen på Islands Brygge
2018 Camilla Sandahl Pedersen, Urbanplanens Perlemor
2019 Næstehjælperne, Amager
Sekretariatet foreslår følgende procedure: Der annonceres i lokalpressen samt på lokaludvalgets hjemmeside og facebook i oktober og 14 dage ind i november. De lokale amagerkanerne skal i annoncerne opfordres til at indstille egnede kandidater til prisen. Fristen for at indstille kandidater er søndag den 15. november. Lokaludvalget forbeholder sig ret til også at indstille kandidater. På lokaludvalgsmødet den 24. november skal lokaludvalget stemme om de indkomne forslag.
Løsning
At lokaludvalget drøfter, om lokaludvalget ønsker at fortsætte traditionen om uddeling af 25.000 kr.
Økonomi
En beslutning om fortsættelse af Skulderklapprisen indebærer en belastning af puljemidler på 15.000kr til annoncering plus selve prisen på 25.000 kr.
Beslutning
Indstillingen blev godkendt med tilføjelse af tildelingskriterie om at støtte frivillige, der har gjort en særlig indsats i bydelen ifm. covid-19.
Spørgsmålet om 2 priser af 25.000 kr. blev sendt til afstemning:
Følgende stemte for en pris:
Niels Balling, Erhardt Franzen, Lone Munk, Cecilie Kayzen, Anders Bo Nielsen, Mark Gray, Robert Nielsen, Uffe Meulengracht, Benjamin Lausten, Arne Bjørn Nielsen, Lasse Vogel, Marianne Nissen, Nick Vikander, André Vedgren.
Følgende stemte for to priser:
Kresten Thomsen, Kim J. Henriksen, Peter Hess-Nielsen,
Spørgsmålet om at hæve prisen til 50.000 kr. blev sat til afstemning:
Følgende stemte for:
Kresten Thomsen, Kim J. Henriksen, Uffe Meulengracht, Erhardt Franzen.
Imod:
Lone Munk, Cecilie Kayzen, Anders Bo Nielsen, Mark Gray, Niels Balling, Arne Bjørn Nielsen, Lasse Vogel, Marianne Nissen, Nick Vikander, André Vedgren, Robert Nielsen.
Undlod:
Peter Hess-Nielsen, Benjamin Lausten.