Beslutning: næste skridt for indspil til budget 19
Indstilling
Formanden for Amager vest Lokaludvalg indstiller, at lokaludvalget drøfter forslag til proces for indspil til budget 19.
Problemstilling
Lokaludvalget har mulighed for at sende forslag til Københavns Kommunes budget 19.
Der er sekretariatets erfaring, at lokaludvalget med fordel kan spille forslag ind til de politiske partier i juni måned. Et forslag bør indeholde en kort beskrivelse og motivation samt et beløb.
Proces
Onsdag d. 22. august 2018 behandler Økonomiudvalget, Københavns Kommune ”Forslag til budget 2019”, før det oversendes til Borgerrepræsentationens videre behandling d. 30. august samt d. 4. oktober 2018. De politiske forhandlinger om budget 2019 plejer at starte umiddelbart efter Borgerrepræsentationens 1. behandling af Budgetforslaget d. 30. august 2018. Der er frist for indgåelse af en budgetaftale mandag d. 17. september 2018.
Økonomiforvaltningen planlægger at kunne fremsende budgetforslaget til lokaludvalgene torsdag d. 16. august med frist for høringssvar mandag d. 3. september 2018. Høringssvarene vil blive sendt til medlemmerne af Borgerrepræsentationen.
Løsning
At lokaludvalget drøfter forslag til proces for indspil til budget 19.
Økonomi
Videre proces
Beslutning
Det blev under afstemning besluttet at drøfte lokaludvalgets fremtidige arbejde med indspil til budgetforhandlingerne på fremtidsseminaret.
Følgende stemte for: Uffe Meulengracht, Peter Hess-Nielsen, Nete Skøtt, Inge Hopps, Erhardt Franzen, Nick Vikander, Andreas Petersen, Robert Nielsen, Niels Balling, Andre Vedgren,
Imod: Anders Bo Nielsen, Poul Cullura, Kresten Thomsen
Undlod: Jill Petersen, Cecilie Kaysen, Hanne Schmidt, Maja Aagaard, Benjamin Lausten, Arne Bjørn Nielsen, Mikkel Krogsholm, Lasse Vogel.