Beslutning: forberedelse af møde med direktør for kultur- og fritidsforvaltningen
Indstilling
Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller, at lokaludvalget drøfter mulige emner til møde med direktør for kultur- og fritidsforvaltningen.
Problemstilling
Lokaludvalget er inviteret til møde med direktøren for Kultur- og fritidsforvaltningen Mette Touborg d.19. juni kl.16.15-17.00 på Sundholm 8.
Direktøren efterspørger en dagsorden for mødet.
Sekretariatet foreslår, at lokaludvalget tager en indledende drøftelse af, hvilke punkter man ønsker at drøfte med direktøren. Herefter kan arbejdsgruppen for kultur- og fritid tage drøftelsen videre og endelig kan lokaludvalget træffe beslutning på fremtidsseminaret d.16.-17. juni.
Sekretariatet anbefaler desuden, at lokaludvalget udvælger max 3 sager til drøftelse.
Løsning
At lokaludvalget drøfter mulige emner til møde med direktør for kultur- og fritidsforvaltningen.
Økonomi
Videre proces
Beslutning
Lokaludvalget besluttede, at drøfte følgende 3 emner med direktøren for kultur- og fritidsforvaltningen:
1. Drøftelse af forskellige modeller for drift af kulturhuse: hvilke behov er der, hvilke udfordringer og potentialer? Konkrete eksempler er Byens Hus i Ørestad og Foreningshuset Sundholm 8
2. Bemanding af offentlige idrætsanlæg, biblioteker o.lign.: hvilke problemer opstår og hvorfor? Hvordan kan de løses?
3. Besparelser på kultur- og fritidsområdet: konsekvenser ved de administrative fusioner og heraf følgende besparelser.