Mødedato: 22.01.2013, kl. 18:30
Mødested: Peder Lykke centret, Peders Lykkevej 65

Ansøgning:You are here - rethinking residencies

Fabrikken for Kunst og Design søger støtte til You are here - rethinking residencies

Indstilling og beslutning

Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller,
1. at lokaludvalget drøfter og vedtager sit svar til Fabrikken for Kunst og Design, på baggrund af indstillingen fra arbejdsgruppen for kultur & fritid. 

Problemstilling

På vegne af Fabrikken for Kunst og Design søgte Maria Gry Bregnbak den 28.december 2012 om 30.000 kr i støtte til arrangementet You are here - rethinking residencies. 

Arrangementet er et offentligt netværks- og vidensseminar om kunstenerresidencies og vil finde sted primo juni 2013. Et residency er et arbejdsophold for en kunstner – typisk i et andet land. På Fabrikken er der ca. 10-15 forskellige gæstekunstnere om året. Fælles for dem er, at de besøgende kunstnere altid forholder sig til det konkrete residency-sted – eller lokaliteten, som i dette tilfælde er Amager og Sundholm.

På seminaret vil både danske og udenlandske eksperter sammen med publikum debattere emner som lokal forankring og forsøge at få nye idéer til fremtidens kunstnerresidencies. Seminaret er et heldagsarrangement med fem præsentationer og en paneldebat, hvor der vil være forplejning samt musikalsk performance af kunstnerduoen Molly and Me. Det er desuden planen, at seminarets udkomme skal resultere i et nyt residency-program samt at alle bidrag og erfaringer samles i en e-bog.

Udaf de 150 personer, der forventes at deltage til arrangementet, regnes med, at 30% af de besøgende vil være fra det lokale kunstnermiljø.

Et tilskud vil overvejende blive brugt på annoncering af seminaret.

Løsning

Arbejdsgruppen for kultur og fritid behandlede ansøgningen på sit møde d. 9.januar 2013. Arbejdsgruppen indstiller et afslag. Projektet har ikke lokal forankring.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Beslutning

Indstillingen blev godkendt uden at komme til afstemning, og udvalget vedtog således at afvise ansøgningen med begrundelsen, at projektet ikke har lokal forankring.
Til top