Beslutning: støttebrev ang. aktivitetsplads under metroen, DR-byen
Indstilling
Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller, at lokaludvalget formulerer et brev til støtte for opførelsen af en aktivitetsplads under metroen ved DR-byen på baggrund af indstilling fra arbejdsgruppen for fysisk planlægning.
Problemstilling
Baggrund
En gruppe frivillige, beboere fra området i Ørestad Nord og referencer til Ørestad Friskole har taget initiativ til at få aktiveret området under metroen ved DR byen metro station.
Gruppen ønsker at etablere en aktivitetsplads på det uudnyttede areal under metroen. Gruppen er i positiv dialog med Københavns Kommune, lokale idrætsforeninger, beboerforeninger, DGI og legepladsproducenten Kompan, der sammen med andre parter bidrager til projektet.
Arbejdsgruppen for fysisk plan
Repræsentanter fra borgergruppen har fremlagt projektet for arbejdsgruppen for fysisk planlægning, som har besluttet at indstille projektet til lokaludvalgets opbakning formuleret i et støttebrev.
Løsning
At lokaludvalget formulerer et brev til støtte for opførelsen af en aktivitetsplads under metroen ved DR-byen på baggrund af indstilling fra arbejdsgruppen for fysisk planlægning.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.