Ansøgning om støtte til N/F Ingers Minde
Ansøgning om støtte til N/F Ingers Minde
Amager Vest Lokaludvalg
DAGSORDEN
fra Ordinært møde tirsdag den 21. oktober 2008
Åbne punkter
8. Ansøgning om støtte til N/F Ingers Minde
AMV 162/2008
Formanden indstiller
til Amager Vest Lokaludvalg 1. at udvalget drøfter og vedtager sit
svar til N/F Ingers Minde på baggrund af indstillingen fra Arbejdsgruppen for
Fysisk planlægning. Amager Vest
Lokaludvalgs beslutning på mødet den 21. oktober: Udvalget besluttede at give afslag på ansøgningen, da regulativet
for Amager Vest Lokaludvalg siger, at Lokaludvalget skal støtte tværgående,
bydelsrelaterede, dialogskabende og netværksdannende aktiviteter for borgere
og brugere i lokalområdet. Lokaludvalget vurderer, at ansøgningen ikke lever
op til de nævnte kriterier. |
PROBLEMSTILLING
N/F Ingers Minde ansøgte d. 28. august 2008 om 24.000 kr. til
at etablere en toilettank med tilhørende toiletskure, da de nuværende
faciliteter ikke er tidssvarende.
Arbejdsgruppen for Fysisk Planlægning har behandlet
ansøgningen på sit møde d. 7. oktober
og indstiller, at Amager Vest Lokaludvalg afviser
ansøgningen.
Arbejdsgruppen fremhæver i sin indstilling, at Lokaludvalget
ikke giver støtte til private, lukkede aktiviteter. Ansøgningen har desuden
karakter af drift, hvilket Lokaludvalget heller ikke støtter.
LØSNING
Amager Vest Lokaludvalg drøfter og vedtager sit svar til N/F
Ingers Minde på baggrund af forslaget fra Arbejdsgruppen for Fysisk
planlægning.
ØKONOMI
Indstillingen indebærer ingen udgifter.