Mødedato: 21.10.2008, kl. 18:30

Ansøgning om støtte til Plejecentret Øselsgården

Ansøgning om støtte til Plejecentret Øselsgården

Amager Vest Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra Ordinært møde tirsdag den 21. oktober 2008

 

 

Åbne punkter

 

6.      Ansøgning om støtte til Plejecentret Øselsgården

AMV 160/2008

Formanden indstiller til Amager Vest Lokaludvalg

1.       at udvalget drøfter og vedtager sit svar til Plejecentret Øselsgården på baggrund af indstillingen fra Arbejdsgruppen for Det sociale område.

 

Amager Vest Lokaludvalgs beslutning på mødet den 21. oktober:

Udvalget besluttede at give afslag på ansøgningen, da udvalget vurderer, at ansøgningen ikke lever op til Lokaludvalgets kriterier om at støtte aktiviteter, der er åbne for offentligheden samt finder sted i bydelen Amager Vest.

 

 

PROBLEMSTILLING

Plejecentret Øselsgården ansøgte d. 11. september 2008 om 30.000 kr. til en tur i Dyrehaven i løbet af efteråret 2008 med efterfølgende kaffe og kage.

 

Plejecentret fremhæver i sin ansøgning, at det ikke er muligt at afholde ekstraordinære arrangementer indenfor de økonomiske rammer, som de skal operere indenfor.

 

Arbejdsgruppen for Det sociale område har behandlet ansøgningen på sit møde d. 8. oktober og indstiller, at Amager Vest Lokaludvalg bevilger det ansøgte beløb.

Arbejdsgruppen tager i sin indstilling forbehold for, at bevillingen ikke forpligter Lokaludvalget til i fremtiden at støtte flere aktiviteter af samme karakter.

 

LØSNING

Amager Vest Lokaludvalg drøfter og vedtager sit svar til Plejecentret Øselsgården på baggrund af indstillingen fra Arbejdsgruppen for Det sociale område.

 

ØKONOMI

Midlerne anvises fra Amager Vest Lokaludvalg, puljemidler, konto 2140.

Beløb ex moms:                    30.000 kr.



 

Til top