Nyt skolebyggeri i Ørestad City - Lokaludvalget repræsenteret
Nyt skolebyggeri i Ørestad City - Lokaludvalget repræsenteret
Amager Vest Lokaludvalg
DAGSORDEN
fra Ordinært møde tirsdag den 21. oktober 2008
Åbne punkter
18. Nyt skolebyggeri i Ørestad City - Lokaludvalget repræsenteret
AMV 143/2008
Formanden indstiller
til Amager Vest Lokaludvalg, 1.
at udvalget drøfter sagen og vedtager sit svar til Børne- og Ungeforvaltningen. Amager Vest
Lokaludvalgs beslutning på mødet den 21. oktober: Formanden gennemførte en afstemning om sagen: For at deltage: 12 Mod: 6 Blanke: 3 Udvalget vedtog at deltage og udpegede Margit Møldrup som
repræsentant for Amager Vest Lokaludvalg i de tre workshops. Udvalget besluttede derudover at Margit Møldrup ikke kan
binde lokaludvalget med hensyn til synspunkter eller midler. |
PROBLEMSTILLING
Lokaludvalget er blevet inviteret til
at være med i en brugergruppe, der skal bidrage til planlægningen af skole-, institutions- og
biblioteksbyggeri i Ørestad.
Det foregår i forbindelse med et
parallelopdragsforløb, som er en udbudsform, hvor de tre indbudte parter på lige
fod deltager og udarbejder hver sit dispositionsforslag. Forvaltningen og de
øvrige interessenter får på den måde tre forskellige projekter at vælge
imellem. Parallelopdrag har den fordel at opgaven bliver belyst fra mange
sider. De tre tegnestuers sideløbende arbejde er således med til at påvirke
hinandens projekter frem mod de endelige forslag. Samtidig har borgerne og
forvaltningen stor mulighed for at påvirke projekterne undervejs.
Børne- og Ungeforvaltningen har
inviteret Amager Vest Lokaludvalg til at sende en repræsentant, der skal
deltage i parallelopdragets brugergruppe.
Øvrige deltagere i parallelopdraget fra brugerside
kommer fra de faglige organisationer (lærere, pædagoger, skoleledere),
forældreorganisationer, elev- og forældre-repræsentanter, Distrikt Amager samt
repræsentanter for biblioteksvæsenet. Brugergruppen forventes at blive på 12-15
personer.
Processen inddrager her ud over de 3 konkurrerende konsortier,
specialister inden for området "Pædagogik & Læring", specialister inden for
området "Arkitektur & Byggeri" og projektets bedømmelsesgruppe.
LØSNING
Lokaludvalget drøfter sagen og vedtager sit svar til Børne- og Ungeforvaltningen.
ØKONOMI
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.