Ansøgning om støtte fra Alzheimerforeningen for demente og alzheimerramte og deres pårørende
Ansøgning om støtte fra Alzheimerforeningen for demente og alzheimerramte og deres pårørende
Amager Vest Lokaludvalg
DAGSORDEN
fra Ordinært møde tirsdag den 21. oktober 2008
Åbne punkter
12. Ansøgning om støtte fra Alzheimerforeningen for demente og alzheimerramte og deres pårørende
AMV 169/2008
Formanden indstiller
til Amager Vest Lokaludvalg 1. at udvalget drøfter og vedtager sit
svar til Alzheimerforeningen for demente og alzheimerramte og deres pårørende
på baggrund af indstillingen fra Arbejdsgruppen for Det sociale område. Amager Vest
Lokaludvalgs beslutning på mødet den 21. oktober: Udvalget besluttede at give ansøgningen afslag, da udvalget
vurderede, at ansøgningen ikke lever op til Lokaludvalgets kriterier om at
støtte aktiviteter, der er åbne for offentligheden samt finder sted i bydelen
Amager Vest. |
PROBLEMSTILLING
Alzheimerforeningen for demente og alzheimerramte og deres
pårørende ansøgte d. 8. september 2008 om 10.000 kr. til tre ekskursioner for
deres medlemmer i foråret 2009.
Alzheimerforeningen for demente og alzheimerramte og deres
pårørende er en støttegruppe, hvor både demente og pårørende har mulighed for
at mødes med ligesindede. Foreningen har hjemme i Kastrup Tårnby og mødes hver
anden torsdag.
De tre ture vil give de demente og deres pårørende en
oplevelse, som der i foreningen ellers ikke er økonomiske midler til at
afholde.
Arbejdsgruppen for Det sociale område har behandlet
ansøgningen på sit møde d. 8. oktober. Arbejdsgruppen
fremhæver, at arrangørerne ikke har hjemsted i lokalområdet. Arbejdsgruppen indstiller derfor, at Amager Vest
Lokaludvalg afviser ansøgningen.
LØSNING
Amager Vest Lokaludvalg drøfter og vedtager sit svar til
Alzheimerforeningen for demente og alzheimerramte og deres pårørende på baggrund
af forslaget fra Arbejdsgruppen for Det sociale område.
ØKONOMI
Indstillingen indebærer ingen udgifter.