Beslutning: borgerhenvendelse vedr. friluftsområde til hunde
Indstilling
Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller, at lokaludvalget nedsætter en arbejdsgruppe til afdækning af mulighederne for etablering af et friluftsområde for hunde på Islands Brygge som svar til borgeren på baggrund af indstilling fra arbejdsgruppen for fysisk planlægning.
Problemstilling
En borger har henvendt sig for at høre, hvilke muligheder der er for at skabe et mindre indhegnet friluftområde til Islands Brygges mange hunde.
Borgeren savner et lokalt område, hvor hundene kan boltre sig frit.
Borgeren foreslår et område på fælleden som kunne være oplagt at indhegne til et friløbsområde - se vedlagte kort i bilag.
Borgeren henviser til en facebookgruppe for hundeejere på Bryggen hvor der er 682 medlemmer.
Arbejdsgruppen for fysisk planlægning har behandlet henvendelsen, og indstiller at lokaludvalget nedsætter en hundearbejdsgruppe med deltagelse af Erhardt Franzen, Hanne Schmidt, borgeren der har henvendt sig, samt evt. andre interesserede med det formål at afdække mulighederne for et hunde friløbsområde. Sekretariatet deltager ikke i arbejdsgruppens møder.
Løsning
At lokaludvalget nedsætter en arbejdsgruppe til afdækning af mulighederne for etablering af et friluftsområde for hunde på Islands Brygge som svar til borgeren på baggrund af indstilling fra arbejdsgruppen for fysisk planlægning.