Mødedato: 21.09.2021, kl. 18:30
Mødested: Sundholmsvej 8

Beslutning: høring vedr. lokalplan tillæg 1 Hemsedalsgade

Se alle bilag

Indstilling

Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller, at lokaludvalget godkender høringssvaret på baggrund af indstilling fra arbejdsgruppen for fysisk plan. 

Problemstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen har sendt forslag til tillæg 1 til lokalplan 171 "Hemsedalsgade" i høring med frist d.13. oktober 2021. 

Ejeren af ejendomme med Skotlands Plads og Sundholmsvej ønsker at etablere ti nye tagboliger i eksisterende tagetage. I den gældende lokalplan er det muliggjort at udnytte tagetage til boliger, men da byggeriets omfang overskrider den gældende lokalplans rammer for bebyggelsesprocenten, maks. etageantal og friarealprocent forudsætter projektet, at der laves et tillæg til lokalplanen. (se vedlagte bilag)

Arbejdsgruppen for fysisk plan har behandlet sagen og indstiller følgende høringssvar:

Amager Vest Lokaludvalg støtter forslaget om udnyttelse af tagetageboliger i Hemsedalsgade. Det er vores opfattelse, at fortætning af byen er bedre i tagetagerne end på f.eks. grønne områder. Københavns Kommunes politikere kunne overveje en strategi for fortætning. Ideen er hermed givet videre...

Vi vil dog opfordre til, at boligerne i Hemsedalsgade bliver af mindre størrelse til brug for ungdomsboliger, som der er mangel på i København. Ungdomsboliger indebærer endvidere behov for mere cykelparkering, som bør medtages, især i betragtning af, at området ikke er betjenet af højklasset trafik. Endvidere vil vi gøre opmærksom på, at der i lokalplanen stilles krav til effektiv lydisolering til underboen, da det ofte er et problem ved etablering af tagetagelejligheder.   

Løsning

At lokaludvalget godkender høringssvaret på baggrund af indstilling fra arbejdsgruppen for fysisk plan. 

 

Beslutning

Indstillingen med blev godkendt under afstemning med den ændring at sætningen "Ungdomsboliger indebærer endvidere behov for mere cykelparkering, som bør medtages, især i betragtning af, at området ikke er betjent af højklasset trafik" slettes.

Følgende stemte for indstillingens høringssvar:

Erhardt Franzen,  Benjamin Lausten,  Peter Hess-Nielsen, Anders Bo Nielsen, Arne Bjørn Nielsen, Mark Gray, Lasse Vogel, Robert Nielsen, Kim J. Henriksen, André Vedgren.

Imod: Lone Munk, Hanne Schmidt, Kresten Thomsen, 

Undlod: Jill Petersen, Daniel Wiegell, Ib Wendrup, Marianne Nissen, Uffe Meulengracht

Til top