Mødedato: 21.09.2021, kl. 18:30
Mødested: Sundholmsvej 8

Drøftelse af resultatet af budgetaftale 2022

Se alle bilag

Indstilling

Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller, at lokaludvalget drøfter resultatet af budget 2022 forhandlingerne i relation til lokaludvalgets indspil og indsats.

Problemstilling

Københavns Kommune har indgået budget for 2022.

Læse hele budgetaftalen her:
https://www.kk.dk/sites/default/files/uploaded-files/aftaletekst_pa_budget_2022.pdf

I den anledning har lokaludvalget arbejdet for og spillet en række projekter ind til prioritering.

 

Projekt

Planlæg/etabler

Drift/år

A

Stofindtagelsesrum Sundholm

400.000 kr.

400.000 kr.

B

Helhedsplan for Kigkurren og drift af hestedroscheareal til grønt fællesskab

1, 5 mio.kr.

50.000 kr.

C

Parkeringsrestriktioner på Brydes Allé

?

?

D

Tagfarm Asgers Have

?

?

E

Et kulturhus på Amager

?

?

En gennemgang af budgetaftalen viser, at følgende af lokaludvalgets projekter er prioriteret i budgettet.

TM091 Sikre skoleveje ved Arenakvarterets Skole, Skolen ved Kødbyen og Nordøstamager Skole, flere bydele Parterne er enige om at afsætte midler til at gennemføre en række trafiksikkerheds- og tryghedstiltag for at skabe sikre skoleveje. Der afsættes: 14,6 mio. kr. samlet på anlæg i 2022 og 2023 til anlæg af skolevejsprojekter ved Nordøstamager Skole, Arenakvarterets Skole og Skolen i Kødbyen.

KF077 Foreningshus Sundholm 8 – Maskinhal Parterne er enige om at afsætte midler til at omdanne maskinhallen på Sundholmsvej 8 til et foreningshus til sociale og kulturelle aktiviteter for brugere, beboere og organisationer på Sundholm og resten af Amager. Der afsættes: 0,4 mio. kr. på anlæg i 2022 til fysiske forbedringer og 1,1 mio. kr. årligt på service i 2022-2024 til driftsudgifter.

TM285 Udvidelse af parkeringszonerne i København – oprettelse af 15 tidsbegrænsede parkeringszoner – forhåbentlig Brydes Allé Parterne er enige om at afsætte midler til oprettelse af 15 parkeringszoner i byen yderområder med tidsbegrænset parkering på 3 timer. Der afsættes: 7,0 mio. kr. samlet på anlæg i 2022 og 2023 til parkeringsudstyr, udstyr og udgifter til bygherreorganisation. 3,3 mio. kr. på service i 2022, 15,7 mio. kr. i 2023, 17,1 mio. kr. i 2024 og frem til drift og  parkeringskontrol 21,0 mio. kr. på service i 2023 og 28,0 mio. kr. årlige i 2024 og frem til øgede indtægter fra parkering.

TM274 Tagfarm Asgers Have, Amager Vest Parterne er enige om at afsætte midler til at etablere og drifte en tagfarm på taget af p-huset på Asger Jorns Allé. Der afsættes: 0,6 mio. kr. samlet på anlæg i 2022 og 2023 til en foranalyse. 7,4 mio. kr. samlet på anlæg i 2023-2026 til en tagfarm. 0,5 mio. kr. på service i 2026 og 0,9 mio. kr. i 2027 og frem til afledt drift.

Vedlagt som bilag er en mail fra Overborgmesteren og en oversigt over alle bevillinger til Amager Vest.

Løsning

at lokaludvalget drøfter resultatet af budget 2022 forhandlingerne i relation til lokaludvalgets indspil og indsats.

Beslutning

Budgetaftalen blev drøftet.
Til top